SUND OG RASK I EFTERÅRET!

Måske mærker du det allerede selv eller ser det hos dine børn? Den løbende næse, den manglende energi eller en værre ubalance, som resultat af overgangen mellem sommer og efterår.

Ja, jeg ved godt, der ikke har været mange varme sommerdage, og at der stadig er varme dage tilbage. I temperaturen, vinden og energien er det dog tydeligt, at der sker noget nyt lige omkring dette tidspunkt… Og for mange betyder det desværre ubalance.

Ayurveda fortæller os, at vi netop skal være varsomme og dyrke “vata-balancering” i alle overgangene mellem årstiderne og særligt, når vi går fra den varmere til den koldere tid.

TRÆK SANSERNE INDAD

Ironisk nok sidder jeg selv og føler mig enormt drænet, træt og halvsløj. Jeg tror det både hænger sammen med den endelige forløsning af min bog, der netop er gået i tryk efter mange, lange gennemlæsninger, nogle følelsesmæssige processer, jeg er i, og årstidsskiftet. Jeg har kørt meget hurtigt over foråret og sommeren, haft masser af energi, fået handlet på utrolig mange projekter, og lige pludselig har jeg bare lyst til at trække stikket og sove og sove og sove…

Og dette er jo helt naturligt og lige som det skal være, hvis jeg da bare kan overgive mig til det. Ligesom havet oplever vi mennesker også ebbe og flod tilstande. Det vil sige, perioder med høj energi og perioder med mindre energi. Når vi føler os sløje, så er det ofte kroppens kærlige måde at sige; tag det roligt, giv dig selv en pause. Min erfaring er, at lytter vi til dette kald i sit spæde begyndelsen, så er vi forholdvis hurtigt tilbage. Men hvis vi nægter at lytte, og i stedet blot sluger nogle piller og lader som om intet var hændt, så betyder det ofte, at en mere regulær sygdom udvikler sig.

5 TIPS TIL BALANCE

Her er 5 tips til at holde balancen i overgangen, såkaldt vata-balancering, som jeg hermed giver til jer, såvel som til mig selv!

  • Lyt til kroppen og accepter, når den gør tegn på at have brug for mere ro og søvn
  • Vær god til at holde dine daglige rutiner: Kom op ca. samtidig hver dag, spis regelmæssige måltider og gå i seng senest kl. 22.30
  • Drik og spis varme fødevarer, gerne med ingefær, der styrker fordøjelsen
  • Mediter eller lav rolig, indadvendt yoga i stedet for hård motion
  • Sørg for at holde din krop varm og brug evt varme olier på huden efter badet

Har du lyst til at bruge efteråret på ikke blot at holde balancen, men at løfte din livsenergi og få redskaber til et meningsfyldt liv i balance, så kan du tage med på Online Ayurveda Grundforløb, som vi kalder Fundamentet for Sundhed. Læs mere her!

Givet i kærlighed <3
Maria

Tilmeld nyhedsbrev

& modtag Dosha-test og opskrifter til din type.

da_DKDansk