Jeg spiser ‘rigtigt’ og motionerer… Hvorfor taber jeg mig ikke ?
Eller hvorfor er jeg ikke glad – sådan rigtig glad – når jeg nu ‘gør’ alt det rigtige ??
Det er to udsagn, jeg ofte hører. Vi har gennem vores opvækst fået tudet ørene fulde af, at hvis vi spiser xxx og motionerer x gange om ugen, så bliver vi slanke, sunde og glade. Det er dog (desværre eller heldigvis) ikke sandheden for rigtig mange mennesker. Når vi bliver konfronteret med de stædige ekstra kilo på sidebenene eller den lave livsenergi, så begynder vi at få øjenene op for en dybere virkelighed…
De sidste par måneder har jeg selv været under pres. Mine nye projekter i min virksomhed er stadig i sin opstartsfase, som kræver en del på det indre niveau, mine børn har haft ekstra brug for mig OG bedst som min kæreste og jeg flyttede sammen, var min kæreste i en alvorlig ulykke. Disse hændelser kombineret med vinterens mørke og kulde gjorde mig virkelig tung og resulterede i, at jeg pludselig fik svært ved at lukke mine bukser. Jeg kender min egen krop og når jeg er i ubalance, så er det altid på lår, hofter og mave, at de ekstra kilo sætter sig. Og hvorfor er det vigtigt, og er det i virkeligheden ikke lidt hysterisk af mig at lade mig gå på af den slags?
For mig handler det om den indre følelse – jeg kunne mærke, jeg ikke havde det godt. Jeg følte mig bogstavelig talt tung og i ubalance både fysisk og følelsesmæssig. Jeg var også mere intolerant i forhold til min kæreste og hans healingsproces. Det var ligesom om, at hver gang han beklagede sig over smerter eller mismod, så sprang jeg op og blev vred, fordi jeg kunne ikke rumme det… For indeni mig var der kaos. Mit nervesystem var ubalanceret og i denne tilstand var jeg mindre glad, tolerant, havde dårligere fungerende immunforsvar og fordøjelse.
Jeg var ‘heldig’. Jeg havde et længeplanlagt kvinderetreat på Ibiza foran mig og det blev den timeout, der var med til at få min krop tilbage på skinner. Appelsinhud og ekstra kilo slap stort set på en uge som et resultat af flere ting. Selvfølgelig sund mad og bevægelse, men i endnu højere grad på grund af den ro, der indfandt sig i varmen under de mange meditationer.
Hvis du igen og igen bliver syg, har svært ved at tabe dig, finder dig selv i konflikter med dine omgivelser, føler mismod eller meningsløshed, så kan det IKKE fikses i det ydre. Det er altså ikke nyt tøj, ny kæreste, den rigtige mad eller motion, der som et trylleslag vil ændre din tilstand, men i stedet at søge dyb indre ro, kigge indad og lære at lytte til dine følelser og forvandle dem. Uforløste følelser og alt det, vi undertrykker af ønsker og behov, får nemlig vores krop til at holde på varerne og lægger sig som en dyne over vores sindstilstand.
Lad dig inspirere til holistisk sundhed, hvor både det følelsesmæssige, sjælelige og fysiske tages i betragtning, på online kurset Fundamentet for Sundhed og videoen herunder!
Lige nu sidder jeg og skriver på en tropisk ø med udsigt til bjerge, krystalblåt hav med koraller og havskildpadder og så lige en smuk pool og nogle liggestole foran mig. For kort tid siden fik jeg serveret en lækker grøntsags vegetarret og en sund grøn juice. Jeg er iført bikini med en sarong omkring mig og temperaturen er ca 26 grader. Det koster mig langt mindre at være her, end hvad jeg ville bruge i Danmark. I mens andre går rundt i kulde og jule-stress, har jeg valgt at bruge store dele af min december måned på Bali og Gili Islands.
Er jeg egentlig på arbejde eller på ferie? Det er noget, jeg har reflekteret en del over. Jeg ejer min egen virksomhed og havde egentligt planlagt et kvinderetreat til Bali, hvilket var min undskyldning for at købe flybilletten et par måneder tilbage. Min samarbejdspartner og jeg var dog sent ude og måtte sande, at vi ikke kunne nå at samle kvinder nok til, at det ville give mening at undervise hver dag. Vi endte med alligevel at tage afsted og bedrive hvad kunne kaldes et pilotprojekt. Vi er endt med at være fem kvinder, der rejser, dyrker yoga, mediterer, udforsker og nyder sammen.
Jeg får set øerne an, så jeg kan afholde det ultimativt bedste kvinderetreat til næste år og endnu vigtigere lige nu, jeg får mærket mig selv, tanket op, badet i hellige kilder, bliver inspireret og sætter spændende intentioner for det nye år. Både privat og professionelt – for hvad handler den opdeling egentlig om? For mig at se er opdeling af arbejde og fritid så kunstig og faktisk farlig for vores helbred. At vi kan finde på at deponere ⅓ del af vores tid (hvilket 8 timer i døgnet jo er) på at lave en masse ting, der ikke er glædesfyldte eller giver dyb mening, for at få penge til ‘at leve’ i vores fritid, er en af vores kulturs helt store vildfarelser. Det er ikke bare uheldigt, at vi lever sådan men i min mening en af de dybere grunde til alle vores ubalancer – både de fysiske, emotionelle og mentale. Så nej jeg er hverken på ferie eller på arbejde her på Bali. Jeg er i gang med at leve mit liv og følge min livsvej!
Jeg er lige nu inspireret af bogen ‘4 timers arbejdsuge’, der lidt provokerende udfordrer vores overbevisning om, at vi er nødt til at arbejde 40 timer om ugen. Det forfatteren siger, og som jeg kan nikke genkendende til, er, at det IKKE handler om at arbejde mere, men blot være mere effektiv og kun bruge tid på de arbejdsmæssige aktiviteter, der giver udbytte både økonomisk og energimæssigt.
Der er ingen tvivl om, at der i det gængse arbejdsliv er mange overspringshandlinger og ligegyldige opgaver, som kun tjener til at fylde de 8 timer ud. Hvis vi bruger bogens redskaber, så kan vi frigive tid til at leve. Men her kommer det spændende spørgsmål, og som måske er humlen til alt vores overarbejde; hvad ville du egentlig bruge tiden på?
Forstil dig, at du tjener nok penge ved fire timers arbejde om ugen eller for at gøre det mere spiseligt fire timer om dagen – hvad ville du bruge tiden på? Det er dette spørgsmål, som er fuldstændigt essentielt. For hvis vi er bange for tomrummet eller kun føler os som noget i kraft af vores arbejde, så er det jo klart, vi arbejder os selv halvt ihjel.
Bogen foreslår, at vi er på minipension hele tiden i stedet for at vente på dagen, hvor vi endelig kan gå på pension og nyde vores liv. Vi ved ikke, hvor længe vi lever… Hvorfor udsætte at have det godt, dyrke aktiviteter, der gør os glade og opleve, de steder, vi drømmer om?
Hvad vil du bruge tiden til?
Ps. selvfølgelig er det en anden situation, hvis du er ansat frem for selvstændig, men heldigvis er der en del arbejdsgivere, der begynder at forstå, at deres medarbejdere ikke bliver mere produktive af at arbejde mere. Og dermed foreslår kortere arbejdsdage eller mulighed for at arbejde noget hjemme…
Listen up rebels: there’s good news!
A tradition of holistic health exists that celebrates individuality and rejects the idea that ‘one size fits all’: Ayurveda. The Science of Life, Ayurveda, does away with the universal paradigms of “healthy” and “unhealthy”. Ayurveda confirms what we feel intuitively – the road to health is not the same for you as it is for me. No matter how often we try to look and be like others, time and again, the truth smacks us in the face: there is only one of you and one of me and balance and harmony look different in each of us!
I often wonder why we let ourselves manipulate by the news or women’s magazines – and sit and nod when one article after another about health and new research is published? One week we’re told that it is unhealthy to drink coffee, and the next that it is healthy. We become swamped with all the “new” healthy things we are supposed to do. Why do we follow the changing winds when we may not like it or it doesn’t feel right? I think many of us are drowning in the everyday comings and eagerness to perform – which I allow myself to call “the struggle”. And in the heat of battle, we may have lost confidence in ourselves or have become lost and we end up listening to others.
Det emne, der i mange år har optaget mig allermest, er HELHED
Jeg har stillet mig selv spørgsmålet; Hvad skal til for, vi mennesker mærker og erkender, at vi til enhver tid er hele og at alt omkring os ligeledes er helstøbt? Med hel mener jeg fuldendt – at vi rummer det hele og at det er, som det skal være. På et plan kan man selvfølgelig godt snakke om, at vi i dette liv har noget at lære, at der måske ligger en vej foran os mod erkendelsen af denne helhed. Men på et dybere niveau er vi hele og som vi skal være hele tiden. Og hvordan kan jeg bare slynge det ud, når nogen måske oplever utilstrækkelighed eller når der er nød og elendighed i verden?
Vores bevidsthed (eller sjæl, hvis du er spirituelt funderet) kommer fra et domæne, der ikke er lokaliseret i tid og sted og som ikke har poler. Det vil sige fra dette niveau findes ikke “rigtigt” eller “forkert”. Der findes kun oplevelser. Vi er her for at opleve. Og for netop at opleve kommer vi ind i verden i fysisk form. Alt i fysisk form indeholder naturens fem elementer æter, luft, ild, vand og jord. Al skabelse starter med æter, som repræsenterer muligheden og potentialet og herfra går skabelsesprocessen gennem alle elementerne indtil legemliggørelsen, der er jord.
Vi mennesker indeholder naturens elementer i vores egen særlige dosis. Ayurveda kalder dette begreb for doshaerne, som ofte oversættes til krop-sind konstitution. Der findes tre forskellige doshaer vata, pitta og kapha, som er en sammentrækning af de fem elementer. Ayurveda bruger viden om, hvordan alting er præget af disse tre livsenergier til at forstå, hvordan ubalancer opstår og hvordan de kureres. Det er den praktisk anvendelig del af Livets Videnskab, som de fleste støder på først, når de præsenteres for denne videnskab, fordi det nemt at gå til. Du kan læse mere om de forskellige doshaer her.
Det kan ikke understreges nok, når vi begynder at arbejde med doshaerne, at alle mennesker besidder alle tre. Der vil dog være en særlig kombination af de tre, som du er født med, og som er med dig hele livet. Man kan sige, at den kombination er din natur – dit særlige aftryk af de fem elementer, kogt ned til tre doshaer. Det kaldes for din prakriti. Min vision for min blog, kurser og bog er dog at udbrede kendskab til alle tre livsenergier, som jeg også kalder dem, så du kan begynde at forstå hvordan og hvornår, de virker i og omkring dig. Når vi lærer at balancere alle elementerne og doshaerne, så kan vi trække fuldt udbytte af deres kvaliteter. Der er nemlig ikke nogle af doshaerne, der er “gode” eller “dårlige”. Når vi balancerer dem, er de alle fantastiske og faktisk nødvendige for at leve et fyldestgørende og tilfredsstillende liv på alle planer.
Når vi forstår disse tre niveauer af vores eksistens og balancerer dem, så er vi klar til at dykke ind i den endnu dybere virkelighed. Det ubegrænsede selv, der til enhver tid, er fuldkommen sund og hel og som i øvrigt aldrig kan dø. Mere om højere bevidsthed næste gang.
I øjeblikket får jeg virkelig mulighed for at leve min egen sandhed – eller tage min egen medicin så at sige. Jeg plejer at være fortaler for tanken og følelsen, at universet grundlæggende er et kærligt sted at være. Og at jeg derfor er støttet og kan læne mig ind i tillid til at alt udvikler sig efter mit eget inderstes ønsker…
Jeg bliver nu testet på at stå ved dette. Jeg har opsagt min nuværende bolig på landet pr. 1.9, fordi alt i mig skreg på, at noget nyt skulle ske. Jeg ønsker mere end noget at bo i byen, hvor min søn er startet i skole og her opbygge min virksomhed og mit netværk. Det giver mening på så mange planer og vigtigst af alt, jeg mærker længslen efter byen i hele min krop.
Udfordringen ligger lige nu i, at jeg endnu ikke har fundet det sted, hvor jeg skal løfte mine ting, mine børn og mig selv hen om 2-3 uger. Jeg har visualiseret mine ønsker, skrevet dem ned, sendt dem ud i verden, kigget på nettet og på utallige boliger live – uden held. Jeg har forsøgt at finde balancen mellem at være aktivt søgende og tage affære, men uden at gå i panik men med den grundlæggende holdning; at siden alt i universet er en refleksion af mig, så kan jeg da også skabe, det sted, jeg og mine børn vil trives. Jeg har ikke vil spise mig af med frygthistorier om det udfordrende boligmarked.
Det er lidt som at blive bedt om at tage min egen medicin; “hvis du har så meget tillid til universet, så tag den her uvished…”. Jeg har tillid, men jeg har også fået lidt ondt i maven og nogengange svært ved at rumme følelserne. For ikke bare har jeg ikke fundet stedet, jeg har også sat mig op til at finde et sted med høj standard, hvad angår plads, beliggenhed, udsigt – og dermed også økonomi. Jeg udfordrer og udvider i den grad min komfortzone og det føles som at strække noget indeni mig, som har været fastlåst for længe.
Ifølge ayurveda så er den sidste livsenergi, jeg endnu ikke har beskrevet i mine blogs, nemlig Kapha, forbundet med støtte, indre tryghed og legemliggørelse. Dvs. når vi gennem Vata-kvaliteten har fået idéen til skabelse, gennem Pitta med disciplin og ildhu har arbejdet mod målet, så handler sidste trin om at slippe kontrollen, have tålmodighed og lade sig støtte, indtil den fysiske manifestation sker. Altså i mit tilfælde; processen med at mærke lysten til at flytte, gøre benarbejdet for at finde boligen og så nu i sidste fase, slippe tøjlerne og lade en større eller dybere kraft støtte og skabe. Kapha-kvaliteten, der ligesom de andre, også bor i os alle, giver det fysiske resultat, vi længes efter.
Jeg har tidligere i mit liv i flere perioder følt dyb meningsløshed. Så meget af jeg faktisk ikke altid har haft lyst til at leve. Ikke at jeg har hængt med hovedet ud over en bro eller siddet med pilleglasset i hånden. Jeg har bare længtes efter den dag, mit arbejde her på jorden var gjort. Det er selvfølgelig et meget smertefuldt sted at være. Og jeg har efterhånden fundet ud af, at når jeg har det sådan, så handler det om, at jeg ikke tror, det liv, jeg drømmer om, er muligt. Ønsket om døden opstår det øjeblik, jeg ikke tror min sjæls ønsker er mulige. Lige der mister alle overfladiske glæder deres glans og jeg får lyst til at søge mod exit.
På den anden side så oplever jeg livet som en glædesfyldt leg, jeg ikke kan få nok af, i de perioder jeg lever i tillid og manifestation af mine indre visioner. Jo mere jeg opdager, at jeg fortjener ubetinget glæde og nydelse, jo mere bliver livet værd. Når Kapha er balanceret i dig er du naturligt tålmodig, tillidsfuld og evner at virkeliggøre dine drømme.
Universet er et kærligt sted at være. Lad mig guide dig i en øvelse, der støtter dig til at stå i dig selv – i tillid.
Givet i kærlighed <3
Maria
I denne blog vil jeg gerne åbne op for et større perspektiv på sygdom, som bygger dels på ayurvedas dybere fundament og dels på de mennesker, jeg er i kontakt med dagligt. Livsstilssygdomme, der måske trigges af overaktivering af nervesystemet, som vi kalder stress, handler måske i virkeligheden om en dybere eksistentiel krise?
En krise, der dybest set handler om, at vi er afskåret fra at vide, hvem vi virkelig er og hvorfor vi er her. Jeg tror, de fleste enten på vej op af livets karriere- og familiestige eller når de er oppe, stiller sig selv spørgsmålet; Er det det livet handler om?
Når vi har slidt os selv halvt ihjel for tjene pengene til at opretholde den bekvemme livsstil, der skulle være så rigtig og lykkelig, så finder vi måske pludselig ud af, at det ikke gav den fylde, vi håbede på. En tomhed kan melde sig.
I tidligere tider kaldte man det midtvejskrise. I dag er min erfaring at mange får den meget tidligere, hvilket jeg tænker er heldigt. Heldigt at vi ikke skal bruge halvdelen af livet på at nå frem til indsigten, at lykke er en rejse ikke en destination. At der ikke er noget mål – ikke noget vi skal nå frem til. Hvis det overhovedet giver mening at snakke om et mål, så må det være at nyde øjeblikket, for vi ved jo reelt ikke om vi bliver kørt ned, når vi går rundt om næste gadehjørne eller hjertet pludselig holder op med at slå.
Det er ikke for at være morbid, men at reflektere over døden kan være den perspektivændring, der får os til at leve mere. Jeg kender flere, der har fået deres såkaldte “wake-up” kald, da enten en nær ven eller slægtning døde eller de selv kiggede døden i øjnene.
Set fra denne vinkel vil jeg fremlægge tesen, at vi måske – på et ubevidst niveau – selv vælger den stressede livsstil, for at undgå at mærke tomheden af ikke at kende vores sande eksistens. Vi fylder tomhedens hul ved at holde os igang, følge med strømmen, præstere, spise mere end vi behøver, drikke os fulde eller andet, der dulmer.
Når vi har levet med disse kunstige måder at finde mening med livet en rum tid, så udløses en eller flere af stressens følgevirkninger. Ayurveda fortæller os, at der er seks stadier til sygdom. Det vil sige, at du aldrig fra det ene øjeblik til det andet går fra fuldstændig rask til syg. Det er en proces, der starter med, du overbelaster dit system ved at presse dig selv til at leve på en – for dig – “unaturlig” måde. Det kan være kampen for at opretholde en livsstil, der dybest set ikke giver mening for dig og stressen ved at leve ude af integritet med dig selv.
Igennem de fire første stadier går ubalancen fra at være subtil med få symptomer til at sprede og manifestere sig og angriber endeligt et sårbart område af din krop eller psyke. Først i stadie fem vil en læge kalde det for sygdom, og stadie seks betyder forværring og komplikationer. Ayurveda opfordrer os til at gribe ubalancen så tidligt som muligt. Altså blive opmærksomme på de tidlige tegn, som kunne være træthed, ubehag, tristhed eller manglende energi.
Det vi kalder stress er jo en bred betegnelse og som jeg ser det en beskrivelse af de første fire stadier – fra milde symptomer til sygdom. Når først stadie fem nås, så får ubalancen en diagnose, som kunne være forhøjet blodtryk, angst, depression, diabetes… Men i virkelighed hvad som helst, der er dit sårbare punkt.
Vi har altså ikke med en masse forskellige sygdomme at gøre, men med en masse forskellige symptomer på én grundlæggende ubalance. Og det er da en god nyhed! Recepten, som jeg ser det, hedder; dybfølt indre ro, at nyde livet imens vi har det, og at lære os selv bedre at kende ved at begynde at stille livets eksistentielle spørgsmål.
Hvem er jeg?
Hvad ønsker jeg virkelig?
Hvad er mit livsformål?
Jeg vedlægger en afspændingsøvelse, som guider dig tilstede i din krop og herfra tager dig på en rejse ind i livets eksistentielle spørgsmål.
Afspændingen er fra mit guidede yogaprogram “Rejsen mod Helhed”.
Jeg har altid elsket at rejse væk fra den såkaldte “vestlige” verden. At komme væk fra den komfort og de indgroede idéer, vi besidder i vores del af verdenen og observere det eksotiske og anderledes. Det har været med lige dele fascination og væmmelse, at jeg har iagttaget livets gang i lande som Uganda, Indien og Mexico. Jeg har lagt mærke til, at jeg, når jeg møder et fremmed menneske, altid stiller mig selv spørgsmålene; hvad fylder dette menneskes liv? Hvad er værdierne og livsopfattelsen bag denne kultur?
Jeg har især ikke kunne forstå den tilsyneladende lade holdning til livet, som jeg synes, jeg har set i mange menneskers liv i andre dele af verden. Mange bruger halve eller hele dage på at sidde ved vejen og hilse på dem, der kommer forbi. “Hvad laver disse mennesker?” Eller det lidt mindre charmerende “Hvorfor får de ikke fingeren ud?” har været spørgsmål, jeg har tumlet med.
Igennem mine ture har jeg dog selv været på en indre rejse. Jeg startede i den lidt opblæste og selvcentrerede vestlige opfattelse, at vi ved bedre, og at andre kulturer blot er stadier bagved vores udvikling. Gennem mit møde med mennesker fra andre kulturer udviklede min opfattelse sig til en sand ydmyghed og en snigende indsigt. Jeg tænkte, måske er den livsstil, vi har så travlt med at prædike til verdenen ikke det endelige svar. Måske er vores erobren og hærgen fra vikingerne til kolonisterne til nutidens soldater, der “kæmper” mod terror, alligevel ikke så sofistikeret? Måske stammer trangen til hele tiden at erobre nyt, udvikle os og kæmpe mod alt og alle, vi ikke forstår, ikke fra et sted med overskud men snarere fra benhård overlevelse?
Lad mig fortælle dig om en oplevelse, jeg engang havde, som fik mig til virkelig at reflektere over disse ting og ændre mit verdenssyn. Jeg kom gående på et marked i den lille by Kapchorwa i Uganda, hvor jeg var udsendt som ungdomsdelegat for Ungdommens Røde Kors i 1999. Jeg så manden, som jeg så ofte havde set sidde og sælge mangoer med et smil på læben. Han udbrød et glædesfyldt “godmorgen” på lokalsproget, som jeg desværre har glemt alt om i dag. Jeg tror, jeg den dag havde hjemve og synes, det hele var mærkeligt i Afrika. Jeg kunne ikke holde min undren og sarkasme tilbage, da jeg spurgte ham, hvorfor han ikke lavede andet end at sidde og sælge et par håndfulde mangoer. Han svarede uden at tænke over det; hvorfor han dog skulle det, når mangoerne nu regnede ned i hovedet på ham…
Og så slog det mig: ingenting har nogensinde regnet ned i hovedet på os – andet end regn i bogstaveligste forstand og det kan ikke uden fokuseret arbejde omsættes til føde eller velstand. Vores kultur – og her henviser jeg til norden generelt – har skulle kæmpe meget mere. Kæmpe for at jage og samle føde, kæmpe for at dyrke markerne og få nok forråd til at overleve vinteren. I dag kæmper vi for at udvikle vores idéer og know-how, så vores land ikke går bankeråt, nu da vi må udlicitere al vores manuelle arbejde til lande med billigere arbejdskraft. Vi kan ikke hvile på laurbærrene, som udtrykket så rammende siger. Vi må være i konstant bevægelse og i konstant beredskab til, når kulden eller krisen kradser.
Det beredskab betyder ikke blot noget for det samfund, vi får bygget op, men i høj grad også noget for vores sundhed og velvære i det hele taget.
Mine blogs handler om, hvordan vi kan kultivere mere sundhed og velvære i en kultur, der aldrig sover. I en kultur, der insisterer på hele tiden at arbejde hårdere og blive bedre. Et samfund, der altid plæderer for at yde, før vi kan nyde – men som altid efterlader os med det store spørgsmål: “Hvornår har vi ydet nok til, at vi må nyde”? “Og hvor længe kan vi så nyde, før vi igen må yde”?
Jeg tager udgangspunkt i den flere tusind år gamle sundhedstradition fra Indien, Ayurveda. Fokus vil være at gøre denne tradition relevant for os danskere – i den tid, kultur og det klima, vi befinder os i. Livets Videnskab, som ayurveda oversættes til, har nemlig nogle kvalificerede bud på, hvordan vikingernes efterkommere kan genvinde balance.
Kom med mig på en rejse mod vedvarende sundhed…
