For mange kan det føles som et deja-vu. En corona-jul, uden rejser og de store sammenkomster. En, for nogen, svær gentagelse, hvor vi igen skal forholde os til regler, masker og påbud – men igen, måske også en mulighed for at fordybe os med os selv, vores nærmeste og naturen?
Nogle af jer husker måske julen 2020 som mere rolig og nærværende end tidligere? Med mere tid til reflektion, flere stunder i naturen, måske dybere samtaler? Mange fordybede sig i bagning, puslespil og krea-projekter – med strikkepinde, malerpensler og naturens materialer. Siden er begrebet ‘slow living’ fået mere og mere indpas, hvor fordybelse, langsommelighed og grundighed bliver dyder i sig selv og med den fantastiske bonus-effekt: et roligere og gladere sind.
Den centrale tese i langsomfilosofien handler om at tage sig tid til at gøre tingene ordentligt og derigennem nyde dem mere.
Ayurveda anviser os healing igennem sanserne. Dette er oplagt i en tid, hvor mange stadig mærker en del angst og frygt, men også i denne corona juleperiode hvor flere har tid og plads til at bevidst af bruge sanserne.
Så hvordan healer vi igennem vores sanser? I følge ayurvedaen udveksler vi med hvert åndedrag vores personlige energi med universets energi, og tager konstant indtryk ind via de fem sanseorganer: ørerne, øjnene, næsten, tungen og huden. Disse indtryk bliver metaboliseret i vores krop-sind kemi og kan derved styrke vores helbred – eller også nedbryde det.
Hvis vi gerne vil have en større fysisk og følelsesmæssig velvære, skal vi vælge de nærende sanseindtryk, der aktiverer vores indre apotek.
Hvordan gør jeg så det, tænker du måske? Er dit fokus at balancere sindet, skal du kigge på alt hvad du indtager igennem duft, syn og lyd. Er det kroppen, der trænger til styrke, er dit fokus på smag og berøring. En nem måde at huske det på, er, at alt fra næsen og op er med fokus på sind – og fra munden og ned er fokus på krop.
Så lad os kigge mere konkret på, hvilke sanseindtryk vi kan arbejde med her i vores vinter- og juleperiode.
Lyd er en healende kraft – hvis den er behagelig. Negle der kradser mod en tavle, eller en støjende boremaskine kan fx. give den modsatte effekt og påvirke vores nervebaner og hormonelle systemer negativt. Kig derfor efter, hvad der fungerer for dig.
Det kunne være en gåtur, hvor du lytter til vindens susen, bølgerne langs kysten – eller måske klassisk musik (med juletoner) eller jazz? Opløftende musik kan hjælpe os med at gøre os levende, mens blide toner beroliger os, hvis vi er ængstelige. Vælger du at fordybe dig i musikken uden andre gøremål, så tænk i hvilke instrumenter og lyde, der virker afslappende og “groundene” for dig. Er det cello-kompositioner eller hawaiianske sange, eller er det måske langsomme trommeslag eller en lav stabil bas?
Der er mange muligheder for at bruge vores syn i denne tid, hvor vi har mere tid til at udforske. De billeder der kommer ind igennem vores øjne, har en dybtgående indvirkning på vores sind og følelser – men også vores krop. Hvor tiden op til julen kan påvirke mange menneskers stresshormoner på flere sanse niveauer, er netop denne tid, efter højtiden, en mulighed for at nyde de smukke lys, dekorationer og ikke mindst vinterens klare og lyse farver i naturen.
Det tidligere mørke inviterer også til at vi tænder stearinlys, og disse kan bruges som en form for meditation med åbne øjne. Prøv at stirre på en flamme uden at blinke i lang tid, dette vil give dig nogle af de samme fordele, som en mere traditionel meditation kan give.
Læg også mærke til hvilke farver, der tiltrækker dig. Julens farvepalet er som oftest rød, grøn og hvid – farver der kan have meget forskellige indvirkning, afhængig af hvem du er. Strikker du fx., så se hvilken farve du bliver tiltrukket af – det vil påvirke dit sind positivt at arbejde med den eller de farver, samtidig med at du skaber den ro, der er omkring det at strikke.
Vores lugtesans forbinder os stærkt med vores følelser, minder og instinkter – og netop der, kan vi bringe julestemningen ind i vores hjem. Duften af kanel, frisk julebag, nelliker fra gløgg, osv. Men efter en måned med ‘hygge-dufte’, kan mange af os også have brug for det mere ‘friske’, som jorden, træerne eller stranden kan give os ved at gå en tur fx.
Madlavning er et oplagt sted at lege med din duftsans og eksperimentere med at bruge disse ‘jule-dufte’, også i sund mad, som man jo ofte ser i ayurvediske opskrifter. Har du lyst til at kaste dig over en hobby, der også involverer dufte, er aromaterapi noget som også kan aktivere din indre krops apotek og skabe en healende reaktion. I vores medlemsunivers har du adgang til en e-bog med opskrifter på hjemmelavet hudpleje, hvor du kan tilsætte dine egen favorit duft.
Eksperimenter med at inhalere essensen af dine ynglings aromaer, enten med små dryp på håndleddet eller i en diffuser. De vil hurtigt udvide din følelse af glæde, ro og harmoni. Du kan også eksperimentere med sommerdufte, hvis du skulle have lyst til at drømme dig lidt væk fra vinterens mørke.
Hvor lyden, synet og lugtesansen arbejder meget med sindet, kan du med smag og berøring komme lidt mere ned i kroppen. Rasa, det ayurvediske ord for smag, betyder også følelser eller humør – og vi kender nok alle sammen den følelse af at føle sig oppustet og utilfreds, hvis vi har spist for meget, for fedt eller for sødt fx.
Når du nu har mere tid i køkkenet, så prøv at leg med de 6 smage: sød, sur, salt, bitter, krydret og sammensnerpende. Har du spist for meget sødt, kan det virke omklamrende, har du fået for lidt salt, skal der måske mere til, så du føler dig mere groundet og stabil. Balancen mellem de 6 smage, er meget afhængig af hvor du er fysisk og psykisk, så at eksperimentere med balancen kan være en ny sjov hobby. Her en sød og stabiliserende banankage og en hjemmelavet chai latte på mandelmælk til de kolde dage.
Hjerternes fest kalder vi julen, og med huden som det største organ i kroppen, er det ikke noget som berøring der kan opløfte vores humør og følelse af velvære. Pepitider findes i huden og er nært beslægtet med antidepressive, så tænk derfor dette ind i din slow-living juleferie.
Du kan naturligvis bede et familie medlem eller ven om en massage, men selv-massage kan være lige så effektivt og være med til at forbedre din immunfunktion og din søvn. Se mere om Abhyanga selv-massage HER.
Indre massage kan være lige så effektiv som den ydre, så hvorfor ikke bruge julen til at grine og massere de indre organer? Videnskabelig forskning har vist at godt grin forbedrer immunforsvaret i 24 timer og mindsker vores stress niveau og letter depression! Se en sjov film, ring til den ven eller veninde der altid får dig til at grine, eller ‘fake it until you make it’ – man kan faktisk godt få sig selv til at grine, bare ved at slå en falsk latter op!
Lær mere om healing gennem sanserne og meget mere, på vores online forløb Fundamentet for Sundhed.
* lav en foto, eller scrap bog med de bedste minder
* skriv et fysisk brev til person, der bor langt væk – eller der ville sætte pris på snail-mail
* lav marmelade, chutney eller andet som din bedstemor ville have gjort
* reparer, ‘’upcycle’ dit tøj og giv det nyt liv
* lær en danserutine fra youtube
* gå en tur i dit område, og sæt dig for at finde 10 nye ting
* lav en liste over alle de film du gerne ville se og lav film-aftener
* gå igang med den hobby du altid har talt om: instrument, male, syning?
* gå i supermarkedet og køb 5 ting du aldrig har brugt før og lav en ret med det
* tal med de ældre i din famile om deres liv – måske optag det, eller skriv det ned
* declutter dit hus, dit skab eller din computer for emails og organiser i farver og folders
* genlæs din yndlingsbog (eller læs den færdig, der ligger på dit natbord)
* start en dagbog – eller skriv ting ned der tiden stresser dig og brænd papiret
* lav en liste over alle de steder du gerne vil besøge
* lær at trække vejret og meditere.
* hyg dig i dit hjem – uden dårlig samvittighed.
I sidste uge fik jeg “ny” bil. Jeg er lykkelig for min nye, brugte, fikse elbil. Jeg oplever selv, at det var et skridt, der krævede mod og tillid at skifte til el. Og jeg kan allerede sige få dage inde i det nye eventyr, at det ikke er en vej for de bekvemme.
For mig er elbilen en livsstil. I vintervejr, hvor varme, blæsere, vinduesviskere mm. er tændt, kører den faktisk ikke særlig langt, før den skal oplades. Og jeg bor i byen, så jeg kan ikke engang være sikker på at kunne oplade, når det passer mig.
Alligevel er jeg vild med min nye livsstil, som jeg ved ikke alene er bedre for miljøet, men også for mig, idet jeg påtvinges flere pauser og mindre effektivitet i mit liv, og DET er bæredygtighed på flere niveauer. Jeg kan ikke længere køre “ubevidst”, bare tanke når det passer mig, og så køre igen – lidt ligesom min krop. Mit nye køretøj er ikke bare bekvemt og tilgængeligt – den er min udvidede krop, og en invitation til at reflektere lidt dybere. Gider jeg overhovedet køre hele den lange (eller korte) vej i bil? Vil jeg hellere blive i nærområdet eller hjemme? Vil jeg hellere sætte mig i et tog?
Jeg skriver ikke denne post for at opfordre dig til at skifte til elbil, men for at bringe et vigtigt emne på banen i denne tid. Hvis vi vil gøre noget godt for miljøet – som dybest set ER at gøre noget godt for os selv, så kræver det nogle gange, at vi udfordrer vores bekvemmelighed. Mennesker synes for det meste, at tingene skal være nemme og bekvemme. Måske vælger vi at få en vaccine kun på den baggrund, at det så er nemmere at bevæge sig rundt i samfundet og verden. Måske bliver vi ved alluminiums kaffekapslerne, fordi de nemmere passer i maskinen end de bæredygtige, eller bliver med tefalpanden, fordi maden slipper nemmere, selvom den er fyldt med farlig kemi og så videre.
Vi har skabt et helt samfund, som bygger på lysten til at leve en effektiv, bekvem og lækker livsstil. Jeg elsker selv lækkerhed, og jeg skal ikke spille hellig, Men der findes en dyb meningsfylde og tilfredshed under denne polerede overflade. Når vi beslutter os for i stedet at leve i integritet med os selv, vores medmennesker og naturen.
Ayurveda har alle dage lært os, at vi ER en uadskillelig del af naturen. Slår vi naturen ihjel med vores bekvemmelighed, så slår vi os selv ihjel. Hvis man ændrer perspektivet og ser efter noget positivt ved den nye virus, så lærer den os noget om, hvordan vi er i verden og forhåbentlig hjælper os med at stille skarpt på det væsentlige. At kunne skille væsentligt fra uvæsentligt er centralt i den ayurvediske livsstil. Bare fordi andre gør eller mener noget, gør ikke dette automatisk til DIN sandhed.
Fordi andre har behov for at drikke sig berusede hver weekend, mener at det er en menneskerettighed at farte verden rundt eller synes man kun bidrager, hvis man arbejder 40+ timer om ugen, så behøver dette ikke være “sandheden” om det gode liv.
Jeg ved, at elbiler ikke kun er det ubetingede gode. Købet af denne bil rejser en masse nye spørgsmål, som er det overhovedet bæredygtigt bare at skifte vores nuværende bilbestand ud for en ny elektrisk, hvor kommer strømmen fra mm. Men jeg synes også, det er vigtigt kærligt at modstå den kritiske røst, som vi dermed pådutter os selv og andre med vores magtesløshed overfor de miljøspørgsmål, vi står overfor. Vi kan helt klart altid gøre mere, men første skridt er at fejre det, vi rent faktisk gør! Om det for dig er elbil, skraldesortering, bruge af egen indkøbspose eller kaffekop i caféen eller noget helt andet.
Jeg tror på, vi er klar, når vi er klar til nye livstilsvalg. Og at vi ikke alle kan og skal gøre alt “rigtigt”, men at vi kan “skubbe” os selv og andre i kærligt i retning af at udvide vores opmærksomhed fra os selv til vores større forbindelse med verden omkrig os. Og hele rejsen skal fejres!
Når vi fejrer de små sejre og skridt, så stiger vores bevidsthed og lyst til at gøre mere.
I Nordic Ayurveda har vi fået en skøn ny kollega. Mathilde Moyell, der igennem 7 år har boet i Asien og arbejdet passioneret med og for bæredygtighed på alle plan. Med Mathilde hos Nordic Ayurveda kommer ny fokus på netop, hvordan vi kan skabe et håbefuldt og positivt fællesskab omkring bæredygtighed – i hele vores livsstil! Men, vi har også brug for dig!
Vi leder nemlig efter bæredygtige ambassadører, der kan byde ind med tips og tricks til hvordan vi kan tage små grønne skridt i vores hverdag, både internt i Nordic Ayurvedas livsstilsunivers og eksternt på vores sociale medier. Du behøver ikke være ekspert, men bare være engageret og have lyst til at dele dine små grønne skridt. Vi belønner vores ambassadøre med vores online forløb “Fundamentet for Sundhed“, samt 6 måneder gratis medlemsskab i vores livsstilsunivers “Mer Livsenergi” – alt sammen til en værdi af over kr. 3.000.
Skriv et par linjer om dig selv eller send gerne en video inden søndag d. 15. december til mathilde@nordicayurveda.com og fortæl lidt om, hvorfor du skal være vores grønne ambassadør hos Nordic Ayurveda.
Hvad er formålet med mit liv?
Hvor er jeg på vej hen?
Giver det jeg laver overhovedet mening?
De fleste af os har nedslag i vores liv, hvor vi stiller os selv den slags store spørgsmål. Ved at træne evnen til at mærke dig selv i hverdagens små valg, ruster du dig til de store beslutninger i livet.
Hver eneste dag træffer vi alle sammen en lang række små valg, som kan virke ubetydelige. Hvis du øver dig i at være mere bevidst om dine valg – også de små i hverdagen – og mærke efter, hvad der er godt for DIG i stedet for at gøre det, du plejer eller det andre gør, så kommer du også tættere på dig selv og kan nemmere finde og følge det, der er DIN livsvej.
Ifølge den Ayurvediske sundhedsvisdom er dit liv ikke tilfældigt. Der er en større mening med lige præcis dit liv og du er sat på jorden af en særlig grund. Dharma er Sanskrit og i en Ayurvedisk kontekst kan det oversættes til livsvej.
Dharma handler om, hvorfor du er her, om den vej du tager i livet og de valg du træffer.
Ifølge Ayurveda består livet af en masse valg, store som små, og tilsammen har de alle betydning for din Dharma, din livsvej. Selv i de små beslutninger, såsom hvad du spiser til morgenmad eller hvornår du går i seng, ja der træffer du et dharmisk valg. Det skal ikke opfattes som et pres om, at du skal vælge ’dharmisk rigtigt’ i alt, hvad du gør, tværtimod. Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes noget, der er rigtigt eller forkert. Det handler om, at du gennem dine mange små valg, lærer at mærke, hvad der føles godt for lige præcis dig, der hvor du er. At dine valg med andre ord bliver mere og mere bevidste.
Dharma er ikke en endestation, men en rejse, som varer hele livet.
Den helt store gave ved at integrere de Ayurvediske principper i din søgen efter mening i dit liv er, at der ikke er noget, som er rigtigt eller forkert. DU er ikke rigtigt eller forkert. Du er den, du er og når du omfavner hele dig, så følger der en accept med, som rummer en enorm stor frihed. Du oplever sikkert, at du rummer både stærke og mere sårbare sider. Ifølge Ayurveda bærer også de sårbare sider på en stor gave til dig, og netop det er utrolig befriende i en tid, hvor tendensen er kritik og selvkritik, og hvor vi ofte føler, at vi skal lave om på os selv for at være ’rigtige’ og passe ind.
De helt grundlæggende principper for den Ayurvediske sundhedsvisdom kredser om balance, mådehold og accept.
Hvis du allerede kender din Doshatype, så ved du også, at hver Dosha har sine stærke og sårbare sider og at Ayurveda netop handler om at blive bevidst om dem og omfavne dem alle. Når du gør det, så vil du også se din livsvej mere tydeligt, fordi netop DIN konstitution støtter dig i at udleve din Dharma. Hvis du ikke allerede kender din Doshatype, så kan du tage en test her.
Når du skal øve dig i at mærke, hvad der er godt for dig og finde din livsvej, så start der, hvor det giver livsglæde og overskud og ikke med store omlægninger, der føles som en byrde. Start der, hvor der er mindst modstand og hvor det er nemt at komme i gang. Din glæde og energi er på den måde en vejviser.
Kunsten er at fokusere på det vi gør, i stedet for det vi ikke nåede.
Det er vigtigt at huske på, at vi alle sammen er helt almindelige mennesker, der skal have hverdagen til at hænge sammen i en moderne virkelighed. Der skal både være plads til uddannelse eller arbejde, til at tage sig af sit hjem, sin familie og venner og måske børn. Derfor skal det en Ayurvedisk livsstil også ses som en proces, der skal tilpasses en moderne hverdag. Det kan være at du skal starte med dine sengetider, eller en lille ændring i din kost, måske være mere ud i naturen eller en gåtur hver dag. Nogle oplever en stor forandring i deres balance med bare sådan en lille handling, som at skrabe tungen fri for affaldsstoffer hver morgen eller starte dagen med at drikke et glas kogt vand – og netop din sundhed og helbred er uløseligt forbundet med at følge din livsvej.
Fra et Ayurvedisk perspektiv er der en tæt sammenhæng mellem vores fysiske og mentale velvære. Hvis du er mentalt i ubalance, så sætter det sig også som en fysisk ubalance og den anden vej rundt. Sundhed og helbred er altså tæt forbundne med, at vi følger vores livsvej, vores Dharma.
Hvis vi ikke følger vores livsvej, så kan det slå ud i psykiske eller fysiske symptomer, fordi vi ikke er i kontakt med vores sjæl.
Når du bruger Ayurvediske principper helt ned i de små dagligdags ritualer, så hjælper det dig med at tune ind på, hvad de rigtige valg er for dig. Hvert et skridt, som i helt ned til, hvad er det rigtige for dig at spise, tænke på og bruge din tid på, ja alt det guider dig på din vej. Jo mere du lærer om dig selv, jo nemmere bliver det for dig at finde DIN bevidste livsvej, som vil give dyb indre tilfredsstillelse og følelse af mening med dit liv. Det er her, vi for alvor finder vores sundhed og balance.
Kroniske smerter, sygdom, modgang i livet. Det er noget, der rammer os alle før eller siden. Hvorfor kommer nogen mennesker styrket ud af sygdom og modgang og hvorfor knækker det andre? Ayurveda har en holistisk tilgang til livet, der bygger på en grundlæggende overbevisning om, at vi kan vende smerte og modgang til noget positivt.
Hos Nordic Ayurveda vil vi gøre op med tre usande overbevisninger, som vi mener forringer livskvaliteten hos mange mennesker, og som vi desværre ofte oplever er indlejret i den moderne tilgang til sundhed og sygdomsforbyggende tiltag.
Med den Ayurvediske tilgang erstatter vi de tre livsforringende tilgange med tre livsstøttende og positive overbevisninger, som er med til at løfte din bevidsthed og sætte en positiv og livsbekræftende kurs for dit liv.
1. Vi mister livsenergi og bliver mere syge i takt med, at vi bliver ældre
Det er forventeligt, at vi med alderen får forskellige skavanker og sygdomme og det er helt naturligt, at vi mister livsenergi. Dette er en påstand, som både fratager os håbet, men også værdien af en alderdom, der er fuld af den visdom og glæde, vi netop kan få med alderen, fordi vi kender os selv langt bedre og ved hvad, der er godt for os.
2. Vi er alene et produkt af vores gener og vores opvækst
Sygdom og modgang er ofte genetisk betinget eller et resultat af de omgivelser, du er vokset op under. Denne påstand fratager dig ansvaret, men også muligheden for at ændre på noget. Den kan fastholde dig i uhensigtsmæssige mønstre, fordi du tror, at du mest er et produkt af ydre påvirkninger.
3. Vi er fysiske af natur og vi skal dø
Vi er kun til stede og har en betydning, når vi har en krop og befinder os i den fysiske verden. Når vi fokuserer ensidigt på den fysiske dimension og kun søger svar i den fysiologiske verden, begrænser vi os selv og vores bevidsthed. Det gælder både ift. sygdomsforløb, men også i en overordnet tilgang til livet, hvor der er en mental frihed i en accept af dimensioner ud over den fysiske.
Hvis disse tre overbevisninger præger dig og dit liv i meget høj grad, så vil vi gerne invitere dig til at se på dem og prøve at udfordre dem med tre overbevisninger, der åbner op for en anden tilgang.
1. Accept dine livsvilkår
Når du accepterer dine livsvilkår og går med dem i stedet for imod dem, så vil denne positive tilgang skabe en livsenergi, som du kan bruge til at skabe noget positivt med i dit liv. Hvis du er kronisk syg, så acceptér det vilkår, og du giver dermed dig selv mulighed for at vende det til noget kraftfuldt i dit liv.
2. Smerte og ubehag er en god ting
Hvis du møder smerte, ubehag og symptomer med en positiv tilgang, så kan de vise dig vejen til et liv i balance. Ift. kroniske smerter og modgang i livet, så kan de forvandle sig til en gave, der åbner op for en større bevidsthed hos dig selv.
3. Du kan ændre din adfærd og dermed din skæbne
Når du tager ansvar for dit eget liv og din adfærd, så giver du også dig selv muligheden for at definere din egen bane i livet. Tag dig selv seriøst, tag autoriteten tilbage til dig selv, og du kan tage kontrol over din skæbne.
Mange siger, der er svært at holde ferie og leve sundt samtidig!
Ferien er om hjørnet for langt de fleste af os. Man skulle tro, at det er den perfekte undskyldning for at leve balanceret, og tanke op på alt det gode: hyggestunder, inspiration, spændende oplevelser, nærende mad, livgivende motion og mental time-out.
Det er dog meget nemmere at forestille sig, end egentlig at LEVE det. I praksis viser det sig, at vi ofte skændes mere med vores partner eller børn, stresser os selv med unødigt mange planer, spiser mere junk end sædvanligt og rør os mindre under ferie. Det er selvfølgelig alt sammen ok – og måske endda nødvendigt – i perioder. Men hvad gør vi egentlig for at skifte uhensigtmæssige feriemønstre ud med dem, som oprigtigt fylde os op? Så vi kan komme opladte og glade tilbage til den hverdag, vi forhåbenligt elsker?
Jeg har samlet et par forslag, som er dem, jeg selv anvender. Jeg skal nemlig blandt andet på 10 dages ferie med min store sammenbragte familie, som både er skønt – og udfordrende på samme tid.
Ja, vi mennesker er forskellige, og nogle af jer får garanteret energi af at være sammen med andre, men mange vil sikkert, ligesom jeg, samle energi ved at have nogle stunder alene. Alle de nedenstående forslag kan være måder at få tid til dig, men måske er der også andre ting, der giver dig energi. For mig kunne dette være en god kop kaffe i naturen, at læse en spændende bog eller interessant magasin, en gåtur med god musik i ørerne eller daglig tid til ansigts- og kropspleje.
Læg telefonen væk! Der er ingen tvivl om, at noget af det, der stresser vores sind allermest, er følelsen af hele tiden at skulle være på. Vi slapper ikke af, når vi er online! Det tror vi måske, men det giver IKKE hjernen den pause, den har brug for dagligt. Tillad dig selv timer hver dag i ferien, hvor telefonen bliver hjemme. Og skulle du have brug for dit kamera, så sæt din telefon på flyfunktion for at markere overfor dig selv (og andre), at du er “offline”. Du kan også tilbyde dine børn hjælp til denne ro ved også at få dem til at lægge telefoner (og andre spilmaskiner) væk.
Hvad så når dit sind bliver uroligt og keder sig uden distraktion fra din telefon? Mange begynder at spise mere i ferien, men prøv i stedet at aflede opmærksomheden og få et sandt break ved at meditere. Videnskaben viser, at bare 12 minutters meditation om dagen gør underværker. Det er ikke svært, og du kan endda lade dig guide. Jeg anbefaler dog, at du finder nogle meditationer, du kan downloade, så du kan være “offline”, imens du mediterer. Jeg hjælper dig gerne her!
Det har alle dage være brugbart at bearbejde tanker og følelser ved at skrive tingene ned. I disse digitale tider synes jeg også, der er noget fantastisk over at skrive med egen håndskrift i en smuk notesbog med flotte farver. Det gør mig glad og giver mig energi. Du kan både bruge din notesbog til at bearbejde, men også til at skrive kreative ideer ned, som du ikke vil handle på i øjeblikket. Det er nemlig vigtigt, vi tør at lade arbejdet og kommende projekter være under ferien. Når du kommer tilbage efter ferien, kan du kigge noterne igennem og se, om nogle af de gode ideer er værd at gå videre med.
Vores kroppe er skabt til daglig bevægelse. Det handler dog IKKE om jo mere, jo bedre, men snarere om at bevæge din krop, som den har lyst til. Og jo, hvis du mærker din krop, så vil du også mærke en naturlig trang til at røre dig. Hvad kan DU lide? Gåture, løbeture, dans i stuen, cykling, holdsport, yoga eller??
I Danmark synes vi for det meste, at der skal mad og drikke til, når vi rigtigt skal hygge os. Det er der intet galt med, men hvorfor ikke indtage de fødevarer, som gør os godt? Personligt får jeg det ikke godt af hverken jordbærkage, kajkager, slik, chips, hotdogs eller fadøl. Jeg bliver mest bare oppustet og enormt træt. Jeg tror, de fleste af os har en ganske klar ide om, hvad der gør os godt, men det kan uden tvivl være svært ikke at falde i, når ferien og de gamle “vaner” sætter ind. Læs om hvordan du kan styrke din fordøjelse her!
Jubiiii, nu er det snart den 1. maj. Det betyder, at Fundamentet for Sundhed (Online Ayurveda Grundforløb) går i luften! Det skal selvfølgelig fejres med alle jer, som har interesse i Ayurveda. Så kom med til online fest med musik, konkurrence og goodiebags!
Da vi ikke kan mødes, skåler vi bag skærmen i lige det, vi har lyst til. Så tænd Facebook, og hav bobler, kaffe, urtete, kombucha eller andet klar fredag den 1. maj kl. 16-17! Tilmeld dig nedenfor, så får du allerede i dag den guidede øvelse “Sæt din intention for et godt helbred”.
Denne online fest er for alle, der er nysgerrige på Ayurveda og grundforløbet Fundamentet for Sundhed. Maria vil fortælle lidt praktisk, du kan stille spørgsmål og derudover er progammet:
Brit Kim har sagt ja til at spille og chante med os. Brit er en stor kapacitet indenfor Ayurveda i Danmark og vil præsentere os for et af aspekt at ayurvedaen, nemlig balance gennem lyd og mantra.
Noell Crystals sponsorerer 3 lækre præmier til en konkurrere. Du kan på dagen vinde: I am Consciousness lys, røgelse & olie. Noell fra Noell Crystals er desuden meditationslærer på forløbet – du kan godt glæde dig!
Alle, der enten er tilmeldt eller tilmelder sig grundforløbet eller hele uddannelsen senest på dagen, modtager en lækker goodiebag med ayurvediske lækkerier fra Naturesource, Pukka og Cosmoveda. NatureSource har en del lækre økologiske, ayurvediske produkter fra blandt andet Pukka og Cosmoveda i deres webshop, og vil gavmildt dele en skøn pakke med jer.
Vi glæder mig til at dele dagen med dig!
Grib chancen for at få dit livs balance netop nu!
Uanset om du er i social isolation eller kommer ud i forbindelse med dit arbejde eller andet, så vil jeg gerne støtte dig til dit livs balance. Herunder følger 6 Ayurvediske tips til mere livsenergi og sundhed i en tid, hvor verden er i sundhedsmæssig krise, men vi samtidig har et sprudlende forår udenfor døren.
Uanset om du har program, så kom op til “normal tid” og hav minimum 1/2-1 time til dig selv hver morgen. Når du står op før andre – gerne til ayurvedisk tid kl. 6 – så er du et skridt foran hele dagen, og bevæger dig med naturens energi og ikke imod.
Start gerne med en meditation (lad mig guide dig nedenfor), at mærke taknemmelighed og sætte dagens intention – din indre GPS.
Kom ud i foråret og tag naturens farver, lyde og dufte til dig. Balance gennem sanserne er en vigtig del af den ayurevdiske livsstil og naturen er vores største kilde til energi. Bevæg dig efter dit temperament: Gå, løb eller cykel derudaf…
Ryd op, smid ud, og gør rent i krogene. Hver gang du tager nyt ind, så smid gammelt ud, sådan sikrer du flow af energi i dit hjem, som påvirker dit energiniveau i det daglige.
Gå igennem dine billeder på din telefon eller computer. Sorter og kategoriser, så du nemt kan komme til dine gode billeder. Brug evt ansigtsgenkendelse, og nyd en serie med dine elskede (som du måske ikke ser så meget pt).
Få inspiration, lær noget nyt, dygtiggør dig eller optimer din sundhed. Meld dig ind i et online forum, som giver dig en positiv fællesskabsfølelse, og beriger dit liv. På den måde kommer du ud af denne verdenskrise klogere og mere inspireret.
Jeg kan for eksempel støtte dig her:
Fundamentet for Sundhed: Tag med på det Ayurvediske grundforløb, hvor du bliver introduceret til Ayurvedas redskaber skridt for skridt igennem 6 online moduler.
MER LIVSENERGI universet: Ayurvedisk medlemsunivers med guidede øvelser, opskrifter og tips, der dagligt kan inspirere dig.
Slut dagen af med 3 ting, du er taknemmelig for lige nu. Dette støtter dig en til god nattesøvn, og påvirker den tilstand, du vågner op i dagen efter. Selv hvis vi ikke er ramt af Corona-virus, så er de fleste af os ramt mentalt og følelsesmæssigt af denne krise.
Når du starter og slutter dagen med en meditativ praksis og taknemmelighed, så støtter du dig selv til mental og følelsesmæssig balance i en svær tid.
Om få måneder drager min ældste søn på efterskole. Han har, på hvad der føles som kort tid, udviklet sig fra at være et menneske, der var dybt afhængig af mig, til at være en smuk, selvstændig ung mand. I mit inderste ved jeg, at ALT er, som det skal være, og at evolutionen går sin gang og er god. Men tænker jeg tilbage på Silas’ barndom, og ser (indre) billeder derfra, så bliver jeg blød og sårbar indeni og tårerne triller. Ja, selv hans dejlige lillebror Eske er på vej ind i sine teenage-år og kigger stort set heller ikke tilbage længere, når han går ud i verden…
Moderskabet (forældreskabet) handler om evnen til at give ubetinget og slip i rette tempo. Slipper vi for meget for hurtigt, er vores unger ikke klar og kan lide trauma eller svigt. Holder vi fast for længe, og nægter deres naturlige udvikling og udfoldelse (måske af frygt for at miste eller føle os uundværlige), så bremser vi dem i at være og blive “deres egne”. Og ikke to børn er ens, så vi kan ikke læse os til denne proces i en brugsanvisning.
Indenfor yoga findes fire retninger. De fleste af os kender til Raja Yoga, som er en spirituel praksis, der involverer yogastillinger og meditation. Der er en anden retning, som har optaget mig, siden jeg mødte yoga. Nemlig Bhakti Yoga, der er hengivelsens yoga. Når vi følger denne retning, vælger vi bevidst at ofre frugterne af vores handlinger til noget større. Det vil sige, at ALT i livet bliver en spirituel handling, fordi vi vælger at bringe os selv i spil, bruge vores evner og give til verden, uden at være tilknyttet til resultatet, og hvad der kommer retur til os.
Mange praktiserer (måske ubevidst) Bhakti gennem deres job. Det kan være sundhedspersonale, der giver alt for at hjælpe “fremmede”, som har brug for det. Modereskabet (forældreskabet) er ligeledes i bund og grund en uselvisk investering. Vi kan ikke forvente noget bestemt retur, men må igen og igen poste energi, kærlighed, tid, ressourcer og økonomi ind i vores børn.
Vi kan selvfølgelig håbe, at vores børn engang imellem kigger i vores retning, anerkender os, og sender kærlighed retur, men kræver vi det, så mistes hele pointen. Digtet nederst har inspireret mig, lige siden jeg blev gravid med Silas for 17 år siden.
Det, vi kan gøre, som forældre for at undgå at blive nostalgiske og holde fast i vores børn, er i stedet at holde fast i os selv og vores egen livsvej. Føles dit liv meningsfuldt, selv når dine børn ikke længere har (så meget) brug for dig? Eller selv hvis du ikke kan/vil have børn?
Har du ikke kontakten til din livsvej, vil jeg kærligt anbefale dig at trække sanserne tilbage, mærke dig selv, og kigge dybt indad.
Hvad gør dig glad? Hvor og i hvilke situationer føler du, at du kan gøre en forskel i verden?
Den 1. maj lancerer vi FUNDAMENTET FOR SUNDHED. Et Online Ayurveda Grundforløb, der giver dig alle de fundamentale redskaber til et sundt og meningsfuldt liv i balance. Du modtager trin for trin vejledning til, at få skabt en Ayurvedisk livsstil, der passer konkret til dig, så du ved hvilke daglige rutiner, hvilken motion, kost, søvnvaner og meget mere, der vil støtte dig resten af livet med vedvarende sundhed og balance for din unikke konstitution.
Jeg vil elske at støtte dig på din ayurvediske rejse
“Dine børn er ikke dine børn.
De er sønner og døtre af livet i sig selv.
De kommer gennem dig men er ikke dine.
Og selv hvis de bor med dig, tilhører de ikke dig.
Du må give dem din kærlighed, men ikke dine tanker,
fordi de har deres egne tanker.
Du må huse deres kroppe, men ikke deres sjæle,
for deres sjæle dvæler i morgenens hus
du ikke kan besøge, end ikke i dine drømme.
Du kan hige efter at være som dem, men prøv ikke
at gøre dem til dig.
For livet går ikke baglæns, det sidder heller ikke fast i igår…” (Khalil Gibran)
Ønsker du at leve et sundere og mere naturligt liv i harmoni med dig selv og dine omgivelser?
At vågne op med livsenergi og følelsen af højere mening med dit liv?
At forebygge sygdom eller reducere nuværende helbredsmæssige udfordringer?
Vi lever i stigende grad et unaturligt liv i en unaturlig teknologisk verden. Så selvom verden kommer tættere på, teknologien og handlemulighederne bliver bedre og mere mangfoldige, så er der flere mennesker end nogensinde, der kommer væk fra sig selv og fra deres selvregulerende kerne.
Aldrig har så mange følt angst, utilstrækkelighed, stress, depression og ensomhed! Vi har ofte for travlt (med de forkerte ting), indtager negative, dulmende stimuli og kunstige madvarer, og er kommet væk fra, at mærke hvem vi er, og hvad vi dybest set ønsker at bruge vores liv på.
Nogle af de symptomer vi døjer med i vores del af verden er, uorden i fordøjelsen, ophobning af affaldsstoffer, vægtøgning, dårlig søvnkvalitet, nedsat mobilitet, kroniske smerter, betændelsestilstande, manglende energi, stress, depression, ængstelighed, utilstrækkelighed, og utilsigtet tidlig og dårlig alderdom.
Gennem den ayurvediske livsstil får du dokumenterede redskaber til krop, sind og sjæl – så du opnår vitalitet, sundhed, balance, glæde, mening, overskud, integritet, energi, selvværd og selvtillid – og opnår kompetencer til, at blive den bedste udgave af dig selv og finde tilbage til din selvhelbredende balance.
Fundamentet for Sundhed er vores helt nye online Ayurveda grundforløb, der giver dig alle de fundamentale redskaber til et sundt og meningsfuldt liv i balance. Du modtager trin for trin vejledning til, at få skabt en Ayurvedisk livsstil, der passer konkret til dig, så du ved hvilke daglige rutiner, hvilken motion, kost, søvnvaner og meget mere, der vil støtte dig resten af livet med vedvarende sundhed og balance for din unikke konstitution.
Gennem 6 online moduler vil du lære at mærke dig selv, forebygge sygdom, træffe selvkærlige valg, og finde din meningsfulde vej til et sundt liv i balance og overskud.
Fundamentet for Sundhed lanceres 1. maj – læs mere om moduler og praktik her!
Fundamentet for Sundhed er grundforløbet, som er en forudsætning for at tage Ayurveda Uddannelse hos Nordic Academy of Ayurveda
Jeg er havnet i et komisk dilemma, idet jeg har udviklet en allergi.
Essensen af ayurvedisk livsstil er – for mig – at leve i pagt med naturen. At forstå vores forbindelse til naturen, og følge dens rytmer.
I flere år har jeg lidt af græsallergi, som handler om, at min krop anser dele af naturen (græs), som en fjende. Det synes jeg faktisk er komisk. Jeg, som om nogen, synes naturen, er det mest fantastiske. Og som i øvrigt er overbevidst om, at naturen støtter mig, bekæmper nu pludselig naturen…?!
Min krop fejltolker simpelthen pollen, som en fjende, og frigiver derfor en masse histaminer. Disse får mine øjne til at løbe, min gane til at klø, og sætter gang i nys og snot. Alle sammen symptomer, der er til for at sende de fjendske pollen på porten… Men pollen er slet ikke farligt, så hvordan fortæller jeg min krop, at den godt kan slappe af, og holde inde med beskydningen. For det er jo ikke pollen, der generer mig, men min krops overreaktion eller fejltolkning.
Pitta er den iltre energi i os. Den del af os, som står for forbrænding, transformation og (over)handling. Pitta-energien øges i varmt og fugtigt vejr. Så selv os, der måske ikke har Pitta, som den primære energi i vores grundkonstitution, har en tendens til at overeagere mere i denne tid. Derfor ser vi typisk mere allergi om sommeren. Men Pitta-ubalance kan have andre symptomer.
Er du i denne tid?
Når systemet er overophedet og overreagerer på situationer, følelser eller udefrakommende stimuli som pollen, så handler det om at køle sig selv. Dette kan du med fordel gøre psykisk og følelsesmæssigt ved at få flere pauser i dit liv, få bedre/mere søvn om natten, meditere og bruge tid på ting og mennesker, der bringer dig glæde og grin. Du kan også køle kroppen ved at indtage en basisk diæt med fokus op frugt og grønt, og at skære ned på det, som stresser (og opvarmer) systemet for eksempel kaffe, alkohol, mørkt kød, sukker og hvede. En anden vej til denne afkøling går gennem æteriske olier, som både kan bruges i room spray, diffuser/duftlampe og som blomsterspray direkte i ansigtet ved allergier (brug her blå kamille og rose).
Læs mere om Ayurveda og find din dosha her!
Jeg har selv “overlevet” de sidste mange somre ved at spise rigtigt, booste mit immunforsvar, og sprøjte mig med kølende dufte. Så har jeg kunne holde allergien nede, men nu ønsker jeg ikke længere blot at “overleve”! Jeg ønsker om noget at trives i den danske sommer. Endelig sommer og dejlige temperaturer, hvor surt er det lige at lide, og skulle holde sig væk, for eksempel fra min søns fodboldkampe og grill-aftener??
Derfor er jeg glad for at kunne sige, at jeg i dag er allergi-fri. Eller sagt på en mere passende måde, min krop reagerer ikke længere så ekstremt på græspollen. For to dage siden tog jeg til AllergiKompagniet, som jeg havde hørt godt om. Min behandler, Torben, brugte kinesiologi (kroppens visdom) til at pejle sig ind på, hvad jeg ikke kunne “tåle”, men også på, hvornår i mit liv, min krop havde besluttet sig for, at græspollen var farligt. Den slags beslutninger går oftest helt tilbage til den tidligere barndom, hvor alt jo er nyt, potentielt farligt og åbent for tolkning.
Vi fandt ud af at det var to græsarter, jeg reagerede på, og han guidede mig igennem en omprogrammering i mit indre, så jeg sluttede fred med græsset. Jeg fik også en pose med det græs i med hjem, som jeg nu har på mig under min morgenmeditation, som en måde at blive ved at med at forsikre min krop om, at der ingen fare er.
Da Torben guidede mig, guidede han mig, ligesom i en meditation, ind i en stressfri tilstand, hvor hjernesvingningerne er langsommere og vi derfor reelt kan ændre vores adfærd, som ligger lagret i underbevidstheden. Det arbejde kan jeg heldigvis fortsætte hjemme. Men det vildeste er, at mine symptomer er 90 % væk. Jeg har ikke kløe i øjnene mere, har kun nyst 4-5 gange de sidste to døgn og oplever stort set ingen kløe i ganen. Når der lige dukker en snert op, så lukker jeg øjnene og minder mig selv om, at ALT ER SOM DET SKAL VÆRE og ganske trygt.
Det er ikke kun høfeber, men også allergier overfor fødevarer, dyrepels, støv og forbier, som AllergiKompagniet hjælper med. Hvis du er blevet nysgerrig og også er træt af kun at overleve på anti-histaminer eller naturlige Pitta-balancerende midler, og i stedet vil have gravet rødderne op, så start evt. med at se videoerne på hjemmesiden her, og skriv dine spørgsmål til AllergiKompganiet, der har klinik i flere danske byer.
Hvordan holder DU pitta-balance i sommerens varme?