Uhæmmet… er det et positivt eller negativt ladet ord i din bevidsthed? Helt sikkert negativ hos mig. Eller rettere sagt – det var negativt.
Nu føler jeg at leve uhæmmet må være formålet med livet og vejen til sundhed. For ubalancen – og med tiden den regulære sygdom – opstår, når vi hæmmer os selv. Når vi tror på, at vi er for meget, for lidt… anderledes, ikke rigtig. Og dermed blokerer vores livskraft.
Du er skabt som et guddommeligt væsen, der kommer ind med dit unikke perspektiv på dette storartede liv. Desværre var mange af vores forældre klodsede. Ikke bevidst bevares. De troede, de gjorde os ret, ved at anvise os den “rigtige måde” at være på.
Sikke en misforståelse. Du er et værdigt menneske, som du er! Du har nemlig værdi, når du er den, du er skabt til at være. Et centralt koncept i Ayurveda handler om livsvej, kaldet Dharma. Vi har alle en unik livsvej, vi er skabt til at følge. For at kunne leve den unikke livsvej, har du en medfødt dosha-konstitution (tag dosha-test her). Jeg kan lide at kalde dette, dine naturlige tilbøjeligheder. Der er noget, du tydeligvis er skabt til, og noget – faktisk meget – du ikke er skabt til (heldigvis skal vi ikke kunne alt).
I vores “find fem fejl” kultur har vi det dog med at lede efter det vi, eller vores børn, ikke er gode til og tilskynde os selv/dem at blive “bedre”. Det er langt hen af vejen også sådan skolesystemet fungerer. Ayurveda kan lære os at stille skarpt på det væsentlige. Og det væsentlige er de gaver, du har med fra naturens side. Og ja, vi har alle gaver med, og når vi deler ud af disse til vores omgivelser, føler vi lykke og dyb indre tilfredsstillelse.
På vores Ayurveda uddannelse, hvor vi gennem at forstå os selv og vores egen konstitution lærer Ayurvedaens principper, er den måske hyppigste og mest positive feedback, vi får, at vores studerende hurtigt føler sig “kompetente”. Kompetente til at forstå sig selv, og derigennem til at mestre Ayurvedaens værktøjer.
Jeg tror, det hænger sammen med, at på trods af at Ayurveda er verdens ældste sundhedssystem, så er det et intuitivt system, som vi alle ressonerer med indefra. Det er ikke noget nyt, du skal “tillære” dig. Du får i stedet adgang til en visdom, der er i dig allerede.
En vej til disse indsigter er faktisk ofte at slippe kontrol. Vi lever i sådan en ”hoved verden”, hvor vi altid prøver at regne den ud og gøre/være “rigtige”. En vej til at balancere denne side er for eksempel gennem at danse vildt, grine og synge. En måde at slippe masken, og mærke os selv dybere. Nogen siger bagefter, at det næsten er denne del, selvom den er relativt lille, de har fået allermest ud af.
At slippe kontrol og overgive sig til det, som er, er centralt for vores velbefindende. Når vi har modstand, så stagnerer energien. Når vi overgiver os, flyder energien frit. Der er meget, vi mennesker kan finde på at have modstand mod. Danmarks omskiftelige vejr er en klassiker.
Selv oplever jeg, at mine børn nu er blevet unge mænd, og det sender mig mod en ny alder i mit liv. Jeg gør klogt i at favne forandringerne, selvom det da kan gøre ondt og være sorgfuldt at slippe dem og minderne af dem, som små børn, der var afhængige af mig. I stedet øver jeg mig i at se kendsgerningerne i øjnene, at nu har de mindre og mindre brug for mig, og jeg bliver ældre. Heldigvis mærker jeg dybt inde, at den fase, jeg er på vej ind i, er den bedste i livet. Nemlig visdommens tid.
Det er nu, jeg virkelig kan gøre en forskel, som bliver større end “blot” mig selv og min nærmeste familie. Det er nu, jeg kan brede vingerne ud og flyve frit. Herfra kan jeg iagttage, alt det, der har været, og alt det, jeg har lært. Herfra føler jeg en kæmpe taknemmelig over livet på jorden, og en kæmpe frihed til at være mig… Helt uhæmmet.
