Har du brug for ny mad inspiration?
Inspiration som ikke har fokus på afsavn, men i stedet på hvordan du kan højne din sundhed på en naturlig måde?
Ayurveda lægger vægt på, at vi bruger naturlige og så vidt muligt lokale råvarer. Derudover er et af de vigtigste principper, at vi sørger for at få alle de seks smagsvarianter, der findes, i hvert måltid. Når vi får alle 6 smage, så føler vi os mætte og tilfredse, og vi får de næringsstoffer, vi skal bruge.
Læs nedenfor om de seks smage og find inspirerende opskrifter!
Sødt: Findes i korn, ris, søde frugter, nødder og frø, kød, ferskvands fisk, mejeriprodukter, honning, sukker
* Denne smag beroliger og opbygger vores system.
* Den balancerer Vata og Pitta dosha og øger Kapha dosha
Surt: Findes syrnet mælkeprodukter, ost, syrlige frugter, fermenteret madprodukter
* Den sure smag fremmer spytsekretionen, som er det første skridt i fordøjelsesprocessen.
* Den balancerer Vata dosha og øger Pitta og Kapha dosha
Salt: Findes i salt, soya, havets grøntsager, tang, saltvandsfisk fisk, skaldyr
* Salt støtter fordøjelse generelt, men bør ikke indtages i for store mængder.
* Den balancerer Vata dosha og øger Pitta og Kapha dosha
Krydret: Findes i tørret ingefær, peberrod, sennep, chili, cayenne, sort peber, nelliker,
hvidløg, løg
* Denne smag fremmer fordøjelsen, når den er træg, og udrenser systemet.
* Den balancerer Kapha dosha og kan øge Pitta og Vata dosha
Sammensnerpende: Findes i bønner, linser, granatæble, tranebær, asparges, aleo vera, te,
* Smagen dræner kroppen for overskydende væsker og virker antiseptisk.
* Den balancerer Kapha og Pitta dosha og øger Vata dosha
Bittert: Findes i grønne bladgrøntsager, grønkål, selleri, broccoli, spinat, kaffe og visse teer
* Den bitre smag virker slankende, anti-inflammatorisk og fremmer cirkulationen.
* Den balancerer Kapha og Pitta dosha og øger Vata dosha
Yndlings quinoasalat med feta og andre lækkerier
Rug-havregrød m. vanilje-æblekompot, skyr og ristede mandler
Vi ønsker dig alt det bedste med dine nye madeventyr.
Golden milk er et tradionelt ayurvedisk remedie til at styrke lungerne, holde bakterier på afstand og give varmen i den kolde sæson. Golden milk styrker den indre ild, agni, og virker udrensende. Den er også god, hvis du først har udviklet en slimsygdom, da de forskellige krydderier er slimløsende.
Drikken kan drikkes af alle uanset dosha-kombination, og er super nem at lave. Hold dog lidt igen, hvis du har stor vata-ubalance.
Nedenfor kan du læse, hvad de forskellige krydderier gør godt for.
1 tsk stødt gurkemeje
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
0,25 tsk stødt sort peber
1 tsk kokosolie
1,5 dl kogende vand
1 dl varm mandelmælk/havremælk (kan evt skummes)
evt. 1 nip cayennepeber (kun kapha-typer)
Hvad gør gurkemeje, sort peber og cayennepeber, ingefær og kanel godt for?
Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, der er antiinflammatorisk, styrker hjertet og holder hjerne og hud frisk og sund, og har insulinregulerende effekt. Dets antioxidantiske virkning siges også at have positiv effekt på degenerative led-tilstande, som f.eks. gigt. Dertil virker gurkemeje generelt udrensende samt leverstyrkende. Optagelsen af curcumin forstærkes ved samtidig indtagelse af peber.
Sort peber indeholder piperin, der øger optagelsen af Vitamin A og C samt betakaroten og fremmer fordøjelsen og er forkølelsen-og hoste lindrende. Øger dertil appetit og er samtidig vægtregulerende. Øger serotonin produktionen i hjernen, og virker derfor glædesfremmende.
Cayennepeber er antiinflamatorisk, smertelindrende og fordøjelsesfremmende, øger forbrændingen og virker styrkende på hjerte, nyrer, lunger, bugspytkirtel og milt.
Ingefær Er en antiinflamatorisk vitaminbombe, er slimløsnende og smertelindrende, bl.a. ved PMS, sænker det dårlige kolesterol og virker blodfortyndende og er kredsløbsstimulerende og kvalmestillende, appetitregulerende samt styrker fertiliteten.
Kanel indeholder bl.a. vitamin-C, fosfor, calcium og kalium, er antiinflamatorisk, smertelindrende, blodsukkerregulerende, sænker kroppens dårlige kolesterol, og har en dæmpende effekt på depression og angst.
Jeg kan huske, at jeg i mine yngre dage følte, jeg jeg gav mig selv omsorg, når jeg for købte noget “lækkert” at spise, det kunne være slik, chokolade eller kage. Når jeg havde spist det, jeg havde købt med henblik på selvkærlighed, så føltes det bare ikke særlig godt indeni. Jeg fik ofte oppustet mave eller direkte mavesmerter, som gjorde jeg følte, jeg ikke kunne være omkring andre mennesker.
Jo mere jeg gennem årene har lært min krop at kende ved bevidst at give min krop opmærksomhed blandt andet gennem yoga og min meditationspraksis, så er det blevet tydeligere for mig, hvad der egentlig er kærligt. Jeg er langt fra hellig. Jeg elsker stadig et godt stykke chokolade, en velbrygget kop kaffe og en god bøf indimellem. Men det er som om, jeg mærker min stopknap tydeligere og jeg kan tage bevidste beslutninger om at give min krop en velfortjent pause, når den trænger.
Jeg laver derfor to gange årligt en lille udrensning. Det er en uge, hvor jeg trapper ned kostmæssigt og kun spiser det, der er letfordøjeligt for mig, OG i weekenden laver en udrensning og en dags juicefaste. Jeg lever altså en uge uden kaffe, alkohol, kød, mælkeprodukter og sukker. Det er ligesom forårsrengøring for mig. Mange mennesker gør et stort nummer ud af at holde deres omgivelser rene, men hvad med dit indre miljø? Nogle spørger mig, om det ikke er svært? Jeg føler helt ærligt ikke, det er svært, når jeg fokuserer på, at det er en kærlig handling. Det handler altså ikke om, at jeg skal undvære, men om at jeg tilføre mig selv “det gode”.
Men hvorfor føler nogen at “det gode” er det, der måske i virkeligheden ikke er godt for dem? Som for eksempel bagerens onde øje eller den grønne kajkage?
Ayurveda fortæller, at der er seks stadier til sygdom. At der altså er grader af ubalance, vi mennesker kan være i, og at vi langt hen af vejen forholdsvis nemt kan korrigere os selv tilbage på rette spor. I de første stadier af ubalance vil vi naturligt have modstand på det, der er usundt for os. I denne periode overspiser vi altså ikke grønne kajkager, men kan nemt sige nej og mærke den indre stopknap. Hvis vi alligevel overhører kroppens kald længe nok, bevæger vi os ud i de fremskredne stadier af ubalance, hvor det, der egentlig er usundt for os, nu føles rigtigt. Vi dulmer på en måde smerten ved at give os selv mere af det, der er skadeligt. Det handler ikke kun om kost, men hele vores livsstil. Det kunne ligeså godt være kick’et, vi kan få ved at overarbejde eller vanen med at gå sent i seng og få for lidt søvn.
Folk, der arbejder med stress og mindfulness bruger ofte billedet af en frø, der koges ihjel. Hvis frøen sættes ned i kogende vand vil den hoppe hurtigt op, men hvis vandet opvarmes langsomt, så reagerer den ikke på faren og ender med at dø i varmen. Lidt på samme måde med os mennesker, hvis vi ikke lærer at reagere hurtigt på vores ubalancer, så ender vi følelsesløse og får sværere og sværere ved at træffe gode, livgivende valg.
Måske kan vi alle starte med at spørge os selv dagligt, hvad der egentlig vil være det kærligeste at indtage og gøre?
Hvad siger du?
Ps. Nu kan jeg tilbyde dig støtte til at skille dig af med vinterens affaldsstoffer og blive let og forårsklar – uanset hvor du bor. Jeg har netop lanceret forårsmodulet i mit online medlemsunivers MER LIVSENERGI, der blandt andet har fokus på udrensning gennem webinar, detox yoga og opskrifter. Læs mere her!
Måske mærker du det allerede selv eller ser det hos dine børn? Den løbende næse, den manglende energi eller en værre ubalance, som resultat af overgangen mellem sommer og efterår.
Ja, jeg ved godt, der ikke har været mange varme sommerdage, og at der stadig er varme dage tilbage. I temperaturen, vinden og energien er det dog tydeligt, at der sker noget nyt lige omkring dette tidspunkt… Og for mange betyder det desværre ubalance.
Ayurveda fortæller os, at vi netop skal være varsomme og dyrke “vata-balancering” i alle overgangene mellem årstiderne og særligt, når vi går fra den varmere til den koldere tid.
Ironisk nok sidder jeg selv og føler mig enormt drænet, træt og halvsløj. Jeg tror det både hænger sammen med den endelige forløsning af min bog, der netop er gået i tryk efter mange, lange gennemlæsninger, nogle følelsesmæssige processer, jeg er i, og årstidsskiftet. Jeg har kørt meget hurtigt over foråret og sommeren, haft masser af energi, fået handlet på utrolig mange projekter, og lige pludselig har jeg bare lyst til at trække stikket og sove og sove og sove…
Og dette er jo helt naturligt og lige som det skal være, hvis jeg da bare kan overgive mig til det. Ligesom havet oplever vi mennesker også ebbe og flod tilstande. Det vil sige, perioder med høj energi og perioder med mindre energi. Når vi føler os sløje, så er det ofte kroppens kærlige måde at sige; tag det roligt, giv dig selv en pause. Min erfaring er, at lytter vi til dette kald i sit spæde begyndelsen, så er vi forholdvis hurtigt tilbage. Men hvis vi nægter at lytte, og i stedet blot sluger nogle piller og lader som om intet var hændt, så betyder det ofte, at en mere regulær sygdom udvikler sig.
Her er 5 tips til at holde balancen i overgangen, såkaldt vata-balancering, som jeg hermed giver til jer, såvel som til mig selv!
Har du lyst til at bruge efteråret på ikke blot at holde balancen, men at løfte din livsenergi og få redskaber til et meningsfyldt liv i balance, så kan du tage med på Online Ayurveda Grundforløb, som vi kalder Fundamentet for Sundhed. Læs mere her!
Du har lagt en masse energi i dit arbejde eller i at være mor (eller far) med alt, hvad det indebærer, i lang tid. Du kan mærke, det er tid til at gøre noget godt for dig selv… At give dig selv en gave, men hvad skal det være? Hvad skal der til for at fylde dig op?
I hverdagen har mange af os en tendens til hovedsageligt at have vores opmærksomhed placeret udenfor os selv. Vi skal kigge os for i trafikken, tage hensyn til andre, lytte til vores chef og tage os af vores børn. Vi læser om andre, ser TV og youtube videoer om andres liv i ét væk. Vi befinder os på den måde udenfor os selv, idet vores opmærksomhed er udenfor os selv. Hvis vi reflekterer lidt over det, er det faktisk vores opmærksomhed, der skaber vores liv. Vi kan nemlig kun opleve og sanse det, vi giver vores opmærksomhed.
Hvis al vores opmærksomhed er hos vores børn, på vores arbejdsopgaver eller i diverse magasiner eller TV-serier, så definerer disse kvaliteten af vores liv og vi kan nemt føle os drænet.
Når vi lukker øjnene i meditation, så begynder vi pludselig at opleve os selv indefra. Dette kan være konfronterende og ikke særlig rart først, hvis vi ikke har givet vores indre meget opmærksomhed gennem tiden. Måske har vi endda overhørt signaler og behov, som pludselig forstærkes og kræver vores nærvær og handling i nuet. Det er lidt som et afmagret barn, der skriger på mad – og som tager lidt tid at berolige igen, selv efter maden – i dette tilfælde opmærksomheden – er vendt tilbage. Det er dog en helt nødvendig rejse på vej tilbage til et afbalanceret nervesystem og dermed til et inspireret og energifyldt liv. Det er faktisk den største GAVE, vi kan give os selv – vores udelte opmærksomhed!
Uanset hvor inspirerende det er for dig at opleve dine helte på film eller følge en livsstilsblogger, kan de aldrig repræsentere dig og dit liv fuldstændigt. På en måde kan man sige, at du vil savne dig selv, hvis du aldrig rigtig mærker dig selv. Måske mærker du det som en eksistentiel tomhed eller indre stresstilstand. Måske kender du ikke dig selv – sådan rigtigt?
Ved du for eksempel, hvad der skal til for at gøre dig rigtig glad? Og endnu vigtigere: hvordan du kan opfylde dig selv og skabe denne glæde uden afhængighed af andre mennesker eller ydre substanser?
Første skridt for at kunne svare på disse vigtige spørgsmål er regelmæssigt at trække opmærksomheden indad. Ikke din dømmende opmærksomhed, der vurderer, hvordan din krop ser ud og irriteres over skavankerne. Nej, din kærlige, ikke-dømmende opmærksomhed. Den, der fylder din indre beholder af selv-kærlighed, -anerkendelse og -respekt.
God fornøjelse med udforskningen!
Lige nu sidder jeg og skriver på en tropisk ø med udsigt til bjerge, krystalblåt hav med koraller og havskildpadder og så lige en smuk pool og nogle liggestole foran mig. For kort tid siden fik jeg serveret en lækker grøntsags vegetarret og en sund grøn juice. Jeg er iført bikini med en sarong omkring mig og temperaturen er ca 26 grader. Det koster mig langt mindre at være her, end hvad jeg ville bruge i Danmark. I mens andre går rundt i kulde og jule-stress, har jeg valgt at bruge store dele af min december måned på Bali og Gili Islands.
Er jeg egentlig på arbejde eller på ferie? Det er noget, jeg har reflekteret en del over. Jeg ejer min egen virksomhed og havde egentligt planlagt et kvinderetreat til Bali, hvilket var min undskyldning for at købe flybilletten et par måneder tilbage. Min samarbejdspartner og jeg var dog sent ude og måtte sande, at vi ikke kunne nå at samle kvinder nok til, at det ville give mening at undervise hver dag. Vi endte med alligevel at tage afsted og bedrive hvad kunne kaldes et pilotprojekt. Vi er endt med at være fem kvinder, der rejser, dyrker yoga, mediterer, udforsker og nyder sammen.
Jeg får set øerne an, så jeg kan afholde det ultimativt bedste kvinderetreat til næste år og endnu vigtigere lige nu, jeg får mærket mig selv, tanket op, badet i hellige kilder, bliver inspireret og sætter spændende intentioner for det nye år. Både privat og professionelt – for hvad handler den opdeling egentlig om? For mig at se er opdeling af arbejde og fritid så kunstig og faktisk farlig for vores helbred. At vi kan finde på at deponere ⅓ del af vores tid (hvilket 8 timer i døgnet jo er) på at lave en masse ting, der ikke er glædesfyldte eller giver dyb mening, for at få penge til ‘at leve’ i vores fritid, er en af vores kulturs helt store vildfarelser. Det er ikke bare uheldigt, at vi lever sådan men i min mening en af de dybere grunde til alle vores ubalancer – både de fysiske, emotionelle og mentale. Så nej jeg er hverken på ferie eller på arbejde her på Bali. Jeg er i gang med at leve mit liv og følge min livsvej!
Jeg er lige nu inspireret af bogen ‘4 timers arbejdsuge’, der lidt provokerende udfordrer vores overbevisning om, at vi er nødt til at arbejde 40 timer om ugen. Det forfatteren siger, og som jeg kan nikke genkendende til, er, at det IKKE handler om at arbejde mere, men blot være mere effektiv og kun bruge tid på de arbejdsmæssige aktiviteter, der giver udbytte både økonomisk og energimæssigt.
Der er ingen tvivl om, at der i det gængse arbejdsliv er mange overspringshandlinger og ligegyldige opgaver, som kun tjener til at fylde de 8 timer ud. Hvis vi bruger bogens redskaber, så kan vi frigive tid til at leve. Men her kommer det spændende spørgsmål, og som måske er humlen til alt vores overarbejde; hvad ville du egentlig bruge tiden på?
Forstil dig, at du tjener nok penge ved fire timers arbejde om ugen eller for at gøre det mere spiseligt fire timer om dagen – hvad ville du bruge tiden på? Det er dette spørgsmål, som er fuldstændigt essentielt. For hvis vi er bange for tomrummet eller kun føler os som noget i kraft af vores arbejde, så er det jo klart, vi arbejder os selv halvt ihjel.
Bogen foreslår, at vi er på minipension hele tiden i stedet for at vente på dagen, hvor vi endelig kan gå på pension og nyde vores liv. Vi ved ikke, hvor længe vi lever… Hvorfor udsætte at have det godt, dyrke aktiviteter, der gør os glade og opleve, de steder, vi drømmer om?
Hvad vil du bruge tiden til?
Ps. selvfølgelig er det en anden situation, hvis du er ansat frem for selvstændig, men heldigvis er der en del arbejdsgivere, der begynder at forstå, at deres medarbejdere ikke bliver mere produktive af at arbejde mere. Og dermed foreslår kortere arbejdsdage eller mulighed for at arbejde noget hjemme…
Listen up rebels: there’s good news!
A tradition of holistic health exists that celebrates individuality and rejects the idea that ‘one size fits all’: Ayurveda. The Science of Life, Ayurveda, does away with the universal paradigms of “healthy” and “unhealthy”. Ayurveda confirms what we feel intuitively – the road to health is not the same for you as it is for me. No matter how often we try to look and be like others, time and again, the truth smacks us in the face: there is only one of you and one of me and balance and harmony look different in each of us!
I often wonder why we let ourselves manipulate by the news or women’s magazines – and sit and nod when one article after another about health and new research is published? One week we’re told that it is unhealthy to drink coffee, and the next that it is healthy. We become swamped with all the “new” healthy things we are supposed to do. Why do we follow the changing winds when we may not like it or it doesn’t feel right? I think many of us are drowning in the everyday comings and eagerness to perform – which I allow myself to call “the struggle”. And in the heat of battle, we may have lost confidence in ourselves or have become lost and we end up listening to others.
I have always loved to away travel from the so-called “western” world. To get away from the comfort and the ideas so ingrained in our part of the world and to observe the exotic and the different. It has been with equal parts fascination and discomfort, I have observed life in countries such as Uganda, India and Mexico. And I noticed that often, when I met a stranger, I would ask myself questions like: What fills this person’s life? What are the values and life perception behind their culture?
I have found it especially difficulty to understand the apparent lethargic attitude to life, which, I believe, I have seen in many people’s lives the places, where I have travelled. I have seen many use a half or a full day sitting by the road side, greeting those who come by. “What do these people do?”, I would wonder. Or sometimes, I would grapple with the little less charming “Why don’t they get the finger out?” Though, whilst on my physical trips, I have also been on an inner journey. I started with the little conceited and self-centred western opinion that we know better, and that other cultures are merely stages behind our development. But from my meetings with people from other cultures, I have developed a true humility and gained an insight into the insidiousness, I have experienced in my own culture.
I began to think that perhaps the lifestyle, we are so busy preaching to the rest of the world is not the final answer. Perhaps our conquering and ravaging from the vikings to the colonists to today’s soldiers “fighting” against terror is not that sophisticated? Perhaps the urge to continually conquer new things, develop ourselves and fight against everything and everyone, we don’t understand, comes not from a place of profit but rather from hard-line survival?
Let me tell you about an experience I once had, which made me really reflect on these things and change my worldview. I was walking in a market in the small town of Kapchorwa in Uganda, where I was posted as a youth delegate for the Red Cross Youth in 1999. I saw a man, as I had so often seen him, sitting and selling mangos with a smile. He joyfully exclaimed “good morning” in the local language, which I have unfortunately forgotten today. I think, I was homesick that day and felt everything was so foreign and strange in Africa. I could not rein in my wonder or my sarcasm, when I asked him why he didn’t do anything other than sit and sell a handful of mangoes. He replied without thinking about it: How could he not, when mangoes rained down on his head…
And then it hit me: nothing has ever rained down on our heads – other than rain – literally – and that can only be transformed into food or wealth with a lot of hard and focused work. Our culture – and I refer here to the northern countries in general – have had to struggle more. Struggle to hunt and gather food, struggle to cultivate the fields and have enough stock to survive the winter. Today we are striving to develop our ideas and know-how, so our country does not go bankrupt, now that we have to outsource all of our manual labour to countries that can do it cheaper. We can’t rest on our laurels, as the phrase so aptly goes. We must be in constant motion and in constant alertness for when the cold or crisis hits us.
That alertness does not only put a strain our society, but also very much our health and well-being in general.
My blog is about how we can cultivate more health and well-being in a culture that never sleeps. In a culture that continually insists we work harder and do better. A society that advocates working hard and doing well before finding delight – but always leaves us with the big questions: “When have we done enough to deserve delight?” and “How long can we delight ourselves before we again must work hard?”
My main source of inspiration is the several thousand year old health tradition from India, Ayurveda. The focus of the blog will be to make this tradition relevant for us people of the north – in the time, culture and climate, we live in. “The science of life”, which is what Ayurveda translates as, has some quite valid suggestions for how descendants of the vikings can regain balance.
Come with me on a journey of sustainable health!
Given with love <3
Maria
Follow me on Facebook:
https://www.facebook.com/livemorestruggleless/
Det emne, der i mange år har optaget mig allermest, er HELHED
Jeg har stillet mig selv spørgsmålet; Hvad skal til for, vi mennesker mærker og erkender, at vi til enhver tid er hele og at alt omkring os ligeledes er helstøbt? Med hel mener jeg fuldendt – at vi rummer det hele og at det er, som det skal være. På et plan kan man selvfølgelig godt snakke om, at vi i dette liv har noget at lære, at der måske ligger en vej foran os mod erkendelsen af denne helhed. Men på et dybere niveau er vi hele og som vi skal være hele tiden. Og hvordan kan jeg bare slynge det ud, når nogen måske oplever utilstrækkelighed eller når der er nød og elendighed i verden?
Vores bevidsthed (eller sjæl, hvis du er spirituelt funderet) kommer fra et domæne, der ikke er lokaliseret i tid og sted og som ikke har poler. Det vil sige fra dette niveau findes ikke “rigtigt” eller “forkert”. Der findes kun oplevelser. Vi er her for at opleve. Og for netop at opleve kommer vi ind i verden i fysisk form. Alt i fysisk form indeholder naturens fem elementer æter, luft, ild, vand og jord. Al skabelse starter med æter, som repræsenterer muligheden og potentialet og herfra går skabelsesprocessen gennem alle elementerne indtil legemliggørelsen, der er jord.
Vi mennesker indeholder naturens elementer i vores egen særlige dosis. Ayurveda kalder dette begreb for doshaerne, som ofte oversættes til krop-sind konstitution. Der findes tre forskellige doshaer vata, pitta og kapha, som er en sammentrækning af de fem elementer. Ayurveda bruger viden om, hvordan alting er præget af disse tre livsenergier til at forstå, hvordan ubalancer opstår og hvordan de kureres. Det er den praktisk anvendelig del af Livets Videnskab, som de fleste støder på først, når de præsenteres for denne videnskab, fordi det nemt at gå til. Du kan læse mere om de forskellige doshaer her.
Det kan ikke understreges nok, når vi begynder at arbejde med doshaerne, at alle mennesker besidder alle tre. Der vil dog være en særlig kombination af de tre, som du er født med, og som er med dig hele livet. Man kan sige, at den kombination er din natur – dit særlige aftryk af de fem elementer, kogt ned til tre doshaer. Det kaldes for din prakriti. Min vision for min blog, kurser og bog er dog at udbrede kendskab til alle tre livsenergier, som jeg også kalder dem, så du kan begynde at forstå hvordan og hvornår, de virker i og omkring dig. Når vi lærer at balancere alle elementerne og doshaerne, så kan vi trække fuldt udbytte af deres kvaliteter. Der er nemlig ikke nogle af doshaerne, der er “gode” eller “dårlige”. Når vi balancerer dem, er de alle fantastiske og faktisk nødvendige for at leve et fyldestgørende og tilfredsstillende liv på alle planer.
Når vi forstår disse tre niveauer af vores eksistens og balancerer dem, så er vi klar til at dykke ind i den endnu dybere virkelighed. Det ubegrænsede selv, der til enhver tid, er fuldkommen sund og hel og som i øvrigt aldrig kan dø. Mere om højere bevidsthed næste gang.
Hvis vi går til vores læge eller ind på et sygehus, så har alle travlt med at beskæftige sig med, hvad sundhed ikke er. Ja, tænk blot på det hedder sygehus frem for helsehus eller ligende. Vi skal nu stille spørgsmålet; Hvad er sundhed?
Det er nemlig ikke helt uvæsentligt, at både vi selv og sundhedsvæsenet begynder at stille spørgsmålene; Hvorfor vil vi gerne være raske? Og hvad vil det egentlig sige? Ofte stirrer vi os blinde på vores sundhedsmæssige udfordringer og gør dem til hele vores verden. Hvordan kan vi så forvente at kunne ændre noget som helst?
Som Dalai Lama engang skulle have spurgt nogle vestlige forskere om, “hvorfor har i så travlt med at undersøge stress, i stedet for at undersøge lykke?”
Inden du læser videre, vil jeg derfor bede dig stille dig selv følgende spørgsmål og bruge lidt tid på at svare på dem – enten inde i dig selv eller ved at skrive svarene ned.
Hvis nogle af svarene omhandler noget, du gerne vil reducere eller undgå, så spørg dig selv, hvad ønsker jeg i stedet for? Altså i stedet for at sige; Jeg ønsker at være mindre stresset, så sig måske; Jeg ønsker at være glad og nærværende i mit liv.
De svar, du har fået på spørgsmålene, er din rettesnor i dit liv lige nu. Det er din fornemmeste opgave at finde ud af, hvordan du imødekommer dine ønsker vedrørende din sundhed.
I vores iver efter at følge med tempoet i vores kultur er det min erfaring, at vi ofte går på kompromis med vores sundhed. Vi opdager måske godt de tidlige tegn på en krop, der skranter, men overlevelsesinstinktet tager over og nogle mennesker lever mange år med skavanker, der bliver værre og værre.
Din krop er intelligent. Hvis du overhører den, vil den tale tydeligere og tydeligere, indtil du ikke kan undgå at tage dig af problemstillingen. Nogle mennesker skal desværre helt ud og have en svær diagnose, før de vender opmærksomheden indad.
På sundhedens vej er der en fin balance i mellem hele tiden at holde målet for øje – hvilket er dine svar på, hvad sundhed er for dig – men også være årvågen for, hvis knap så positive tegn skulle dukke op. At leve med en dybfølt forventning om sundhed i stedet for hele tiden at frygte det værste, men selvfølgelig handle, når kroppen har brug for det.
Du bekræfter din fødselsret til fuldkommen sundhed ved dagligt at gøre noget for dig selv, der helt igennem føles sundt for dig. At det føles sundt for dig er en vigtig nøgle. Det handler ikke om, hvad andre siger er sundt – det handler om, at du mærker, hvad der er godt for din krop.
For mig er dette en morgenpraksis med meditation, for andre måske gåture i naturen, en bestemt type diæt eller tid med gode venner dagligt. Når du starter denne proces, så starter du en god cirkel. Gode vaner avler gode vaner. Pludselig får du lyst til at inddrage andre vaner, blot fordi det føles godt og det er her vedvarende sundhed bliver en realitet. Det er her, vi ærligt kan sætte kryds ud for hvert et punkt på ayurvedaens sundheds tjekliste.
Hvad er sundhed for dig? Og hvilke gode vaner har du skabt for dig selv?