intentioner Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

2022 – sæt dine intentioner

“Vi er født med vores frie valg, men så længe vi er ubevidste, så går vi med i den energi, der er omkring os. Ender vi for eksempel i en negativ debatgruppe på facebook, så kræver det noget at holde sit eget lys, og at vælge aktivt, at vi ikke vil være en del af af den negativitet, og i stedet være en del af at sprede noget kærlighed og noget glæde med ord og handlinger”, Læge og Ayurvedisk vejleder Lotte Gram

“Nu skal der ske noget!”, “jeg holder sukkerfri januar”, “I år skal jeg bare være så sund!”. Vi kender det alle sammen. Efter and, konfekt og julemad i lange baner, er mange af os mere end klar til at vende kalenderbladet med nye intentioner om at stoppe de dårligere vaner og blive mere sunde og aktive.

Men er årskiftet det rigtige tidspunkt, og hvorfor er det så svært at holde de gode vaner hele året? Kunne man også overveje at vi efter 2 år med pandemi, har brug for et andet fokus, end det traditionelle nytårsfortsæt?

Vi har talt med læge, ayurvedisk livsstilskonsulent og clairvoyant, Lotte Gram om hvordan vi sætter vores intention for 2022.

Det nye år – ny muligheder

Der er noget mentalt i at starte på en frisk, vi pakker julepynten væk og gør rent, renser vores hjem og er klar til et nyt år, men er 1. januar overhovedet det rigtige tidspunkt?

“Det giver en naturlig indre lyst til at få renset ud og gøre noget godt for sig selv, men i princippet er hvert øjeblik en mulighed for en ny begyndelse. Hver morgen man står op er muligheden for at skabe ny energi og en ny måde at være i verden på”, siger Lotte Gram.

Og mange vælger netop januar til at gå ‘all in’ – og det kan blive en udfording på sigt, mener hun:

“Det jeg oplever er, at jo mere ubalancerede mennesker er, jo større tendens har de til at også at gå ‘all in’ i januar fx. med grøntsager og motion. Der er mange måder at gøre det på, men min egen personlige holdning er at implementere én ting af gange, så man får sig selv med. Det her handler om at det skal være et afsæt til resten af dit liv, det er ikke en kur, det er en måde at være i verden på. Jeg tror på “lidt men godt“- én vane af gangen og hvor vi ikke laver forbud, men mere af det gode. I stedet for at have det her fokus med alt det ‘man ikke må’, så skal du bevidst kigge frem i mod det du gerne vil have i dit liv.”

Stop op – tid til reflektion

Lotte Gram fortæller også om vigtigheden ved at stoppe op, fordi det mentale mindset netop er det, der kan gøre en forskel på den lange bane. Hun ser ofte, at hendes kunder har gode perioder, hvor de spiser sundt med ‘huller’, hvor de ikke får gjort så meget:

“Forskellen er, at når du er bevidst, så bliver de huller ikke så dybe og så lange – du kommer hurtigere op igen, du undgår de her variatoner i humør og energi, fordi du er mere bevidst om det. Jo mere balanceret du er, jo mindre bliver de her store udsving”.

Ifølge Lotte Gram, er det meget individuelt, hvilke intentioner og implementation af nye vaner der virker, men for hende, er det mentale altid første skridt:

“Det vigtigste er at stoppe op, der er ofte ikke tid til reflektion. Første step er at man giver sig selv mulighed for at stoppe op og lytte. Stå 10 min. tidligere op, tænd et stearinlys eller lignende og få tunet ind dig selv. Hvad vil jeg gerne have ud af min dag, hvad sætter jeg min intention på. Det med at stoppe op og blive bevidst, er det der gør den store forskel på den lange bane. Derudover er det meget vigtigt at det er båret indefra – ønsket om at gøre noget selv, ellers er det meget svært”

Pandemi – angst og frygt

2022 er for mange også en ny begyndelse efter to år med en pandemi, og netop dette ser Lotte som en mulighed for sætte nye intentioner, der på sigt kan give bedre plads til de mere traditionelle nytårsfortsæt.

“Jeg tror alt det, der sker, sker af en årsag. Det her med angst og frygt, det bliver et tema næste år og, vi bliver nødt til at forholde os til det og vælge det bevidste. Vælger jeg at fodre den her angst og give den så meget plads i mit liv? Eller giver jeg plads til glæden og taknemmeligheden. Den måde man behandler sig selv på, er det der kommer ud i verden. De valg du træffer for dig selv i dag, er også det du kommer til at praktisere udaf til, som påvirker din verden, så det vigtigste er at du starter med dig selv.”

Se hele video-interviewet med Lotte Gram i vores livsstills univers “Mer’ Livsenergi’ – lige nu får du 28 dage gratis.
Her fortæller Lotte også om blokeringer, stress, det at dulme vores følelser og giver flere tips til, hvordan vi kan sætte de intentioner der er rigtige for netop os.

Du kan også booke en holistisk helbredssamtale eller forløb med Lotte her!

Ayurvedisk nytårskur!

Et nyt årti er netop startet… Hvilket mere magisk tidspunkt at søge ind og blive mere bevidst om den dybere mening med dit liv, og dine vigtige næste skridt på rejsen…

 

Kom med til AYURVEDISK NYTÅRSKUR på videoen herunder!

 

https://youtu.be/6eXUOMbrRgI

 

Lav dit visionboard derhjemme efter nytårskuren

Jeg anbefaler du laver et visionbord over dine intentioner (vent til du har min. 1 time):

 

1) Brug dine noter fra øvelsen under nytårskuren, og brug tid på at klippe/rive billeder, ord, og stemninger ud af magasiner og aviser, som harmonerer med dine ønsker.

 

2) Lav dit personlige visionboard over dine ønsker. Jeg vedlægger et eksempel på, hvordan sådan et kan se ud. Dette er selvfølgelig en skitse, som er i konstant udvikling.

 

3) Hæng dit visionboard op og lad evt MER LIVSENERGI universet støtte dig dagligt i din praksis eller tilmeld dig mere info om AYURVEDA UDDANNELSEN 🙂

 

 

 

Givet i kærlighed <3
Maria

NYTÅR! Hvilken energi vil du bære med ind i 2018?

Hvad er dine planer for årsskiftet?

For mig er det vigtigste at gøre og fokusere på det, jeg ønsker mere af i 2018. Og helt ærligt, jeg ønsker ikke at være bedøvet af alkohol, tung og oppustet af mad, eller doven af at sidde til bords i det nye år.

I 2018 ønsker at være på dupperne med god og let energi. Jeg ønsker at mærke mig selv og dem, der virkelig betyder noget for mig. Mit fokus nytårsaften er derfor på let, sund mad, der ligger godt i min mave og giver energi. Tanker, som gør mig glad, og som bekræfter mig i det, jeg ønsker mig mere af. Ægte nærvær med dem, der betyder noget for mig. Samt plads til sjov og forskellige stimuli.

Min mand og jeg starter med lækker, hjemmelavet mad, stearinlys, øjenkontakt og at skrive vores intentioner ned sammen. Så mødes vi til meditation over årssiftet med andre hippier og ender med et glas champagne og nogle skøre, sjove danse til en abefest. Vi har aftalt at følge vores eget tempo og kun gøre det, der føles godt.

1. januar ønsker jeg at vågne op med et klart sind, et smil på læben og glæde over det år, der gik, og det der venter.

Jeg ønsker dig en dejlig nytårsaften, og håber at se dig til mit gratis online nytårswebinar: 4 veje til et meningsfyldt liv i balance i 2018 <3 Det foregår den 8. januar kl. 20-21. Tilmeld dig her! 

(mere…)