mer livsenergi Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

Hurra for 1 års inspirerende fællesskab!

 

Weee!

Foråret pibler frem, og lige om lidt er det den 6. marts!

Hvis du ikke lige aner, hvorfor d. 6. marts skulle være specielt fantastisk, så skærer jeg dig hermed et stykke virtuel fødselsdagskage, for på denne særlige dag er det nemlig præcis et år siden, at vores fantastiske, livskraftige online-community, MER LIVSENERGI universet, blev født!

 

Sammen løfter vi hinanden!

Min idé til “universet” kom allerede i 2011 ud af et brændende ønske om, at bringe al min personlige og faglige viden og redskaber sammen og skabe et inspirerede online fællesskab.

Et forum, hvor danske, holistisk sundhedsinteresserede ildsjæle på daglig basis kunne inspirere og inspireres af, udvikle og udveksle hands-on viden og råd om dagligdags sundhed og balance i krop, sind og sjæl. Selvfølgelig tilpasset og integreret i en måske ellers travl hverdag, på tværs af geografi, aldre, arbejds- og familieliv.

Vi holder af Hverdagen og de livskraftige medlemmer af MER LIVSENERGI universet, kan hver måned dykke ind i nye temaer, lækre, årstidsrelaterede opskrifter, inspirerende gæstelærer, alsidige yoga-og meditationsprogrammer, skønne kvalitetsprodukter- og behandlinger til rabatpriser, fælles challenges, fede konkurrencer, jævnlige webinarer med forskellige temaer, og meget mere!

 

 

Gå med din mavefornemmelse

Da jeg for et år siden lancerede MER LIVSENERGI universet, var det (indrømmet) med tilbageholdt åndedræt og nerverne lidt udenpå tøjet.

Men mit ‘hjertebarn’ så dagens lys, trods bæven og det skal da fejres, med manér 🙂 Mit ønske var og er stadig, at alle, der har lyst og behov for at næres i et fælleskab som vores, med daglige inputs til selvkærlighed, fordybelse, ro, smil, sundhed og balance, også skal have mulighed for det, sådan helt lavpraktisk.

Vil du være med i fællesskabet?

Ta’ en rundtur indenfor her.

 

Vi glæder os til at møde Dig!:)

 

Højt hurra, trut og taknemmelighed!

Maria