natur Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

Forårstips i karantæne-tid

Grib chancen for at få dit livs balance netop nu!

Uanset om du er i social isolation eller kommer ud i forbindelse med dit arbejde eller andet, så vil jeg gerne støtte dig til dit livs balance. Herunder følger 6 Ayurvediske tips til mere livsenergi og sundhed i en tid, hvor verden er i sundhedsmæssig krise, men vi samtidig har et sprudlende forår udenfor døren.

 

# 1 Kom op til normal tid

Uanset om du har program, så kom op til “normal tid” og hav minimum 1/2-1 time til dig selv hver morgen. Når du står op før andre – gerne til ayurvedisk tid kl. 6 – så er du et skridt foran hele dagen, og bevæger dig med naturens energi og ikke imod.

Start gerne med en meditation (lad mig guide dig nedenfor), at mærke taknemmelighed og sætte dagens intention – din indre GPS.

 

# 2 Bevæg kroppen og brug naturen

Kom ud i foråret og tag naturens farver, lyde og dufte til dig. Balance gennem sanserne er en vigtig del af den ayurevdiske livsstil og naturen er vores største kilde til energi. Bevæg dig efter dit temperament: Gå, løb eller cykel derudaf…

 

# 3 Forårsrengøring i dit hjem

Ryd op, smid ud, og gør rent i krogene. Hver gang du tager nyt ind, så smid gammelt ud, sådan sikrer du flow af energi i dit hjem, som påvirker dit energiniveau i det daglige.

 

# 4 Sorter dine billeder

Gå igennem dine billeder på din telefon eller computer. Sorter og kategoriser, så du nemt kan komme til dine gode billeder. Brug evt ansigtsgenkendelse, og nyd en serie med dine elskede (som du måske ikke ser så meget pt).

 

# 5 Bliv inspireret online

Få inspiration, lær noget nyt, dygtiggør dig eller optimer din sundhed. Meld dig ind i et online forum, som giver dig en positiv fællesskabsfølelse, og beriger dit liv. På den måde kommer du ud af denne verdenskrise klogere og mere inspireret.

Jeg kan for eksempel støtte dig her:

Fundamentet for Sundhed: Tag med på det Ayurvediske grundforløb, hvor du bliver introduceret til Ayurvedas redskaber skridt for skridt igennem 6 online moduler.

MER LIVSENERGI universet: Ayurvedisk medlemsunivers med guidede øvelser, opskrifter og tips, der dagligt kan inspirere dig.

 

# 6 Taknemmelighed før søvn

Slut dagen af med 3 ting, du er taknemmelig for lige nu. Dette støtter dig en til god nattesøvn, og påvirker den tilstand, du vågner op i dagen efter. Selv hvis vi ikke er ramt af Corona-virus, så er de fleste af os ramt mentalt og følelsesmæssigt af denne krise.

Når du starter og slutter dagen med en meditativ praksis og taknemmelighed, så støtter du dig selv til mental og følelsesmæssig balance i en svær tid.

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Følg naturens flow!

Har du let ved at komme op om morgenen?

Oplever du generelt energiflow gennem hele dagen?

Er du let og frisk efter dine måltider?

 

Hvis svaret er nej til et eller flere af disse spørgsmål, så er det nok fordi, du ikke følger naturens flow…

 

I denne tid arbejder jeg på min næste bog om og eksperimenterer selv maximalt med, hvordan jeg kan følge naturens rytmer! Når vi strukturerer vores liv i samklang med naturen, er det som at ride på “energien” i stedet for at kæmpe i mod den. Det giver et naturligt overskud, og kræver meget mindre af os, end vi tror.

Derfor ringer mit vækkeur for eksempel kl. 5.30 hver dag, og jeg prioriterer en hel time til mig selv inden resten af familien står op. En time til mundhygiejne, åndedrætsøvelser, yoga, meditation, god te og toiletbesøg. Når familien står op har jeg allerede skabt det perfekte afsæt til resten af dagen og jeg føler mig glad og energisk. Dette er blot et eksempel på at følge naturens flow. Et andet er, at jeg bestræber mig på altid at spise et let aftensmåltid – helst uden kød – senest kl. 18. Når jeg går i seng føler jeg mig let, og falder nemt i søvn.

Der er utallige gode grunde til at følge naturen, faktisk går en af mine tidligere lærere på Chopra Center University så langt som til at sige, at hvis du ændrer dit daglige program, så ændrer du dit liv – og med bevidst synkronisering med naturens rytmer – til mere sundhed, livsenergi og glæde.

Se videoen herunder for mere inspiration om emnet 🙂

 

Givet i kærlighed <3
Maria

At spise ayurvedisk

– i pagt med naturen i og omkring dig

Ferien går på hæld, og måske er det tid til at få kærligt fokus på din kost – og dermed dit helbred – i hverdagen?

I følge ayurveda er kvaliteten af din fordøjelse altafgørende for kvaliteten af din sundhed og livsenergi! Din fordøjelse er et produkt af mange ting, blandt andet den kost, du indtager, og den måde du strukturerer og lever dit liv.

Vi er ligeledes dybt forbundet med naturen, og vores vej til balance ser altså forskellige ud under de forskellige årstider, eller faser af livet. Derudover er ikke to mennesker er ens. Det er derfor naturligvis ikke den samme kost og livsstil, der er god for dig, som din mand, kone eller veninde. Derfor er det en god ide, at du både kender til de universelle principper til at leve i pagt med naturen, men også kender til DIN særegne natur – din dosha-kombination.

 

Hermed følger hele 16 gode tips til at styrke din livsenergi og sundhed gennem fokus på kosten:

 

SYNKRONISER MED DØGNETS ENERGI

#1 Stå op samme tidspunkt hver morgen (mellem kl. 6-7) og drik et stort glas lunkent vand tilsat citron

#2 Sørg for at have god tid om morgenen, så du kommer på toilettet HVER morgen (det er her tarmene arbejder)

#3 Brug 5-10 min. hver morgen på at lukke øjnene, tage et par bevidste åndedræt, og sætte din intention for dagen: Hvad ønsker jeg at få ud af denne dag?

#4 Spis tre regelmæssige måltider om dagen og dit største måltid midt på dagen, omkring kl. 12

#5 Spis et lettere måltid til aften, så tidligt som muligt

 

BALANCER DIN TILBØJLIGHED

#6 FOR MEGET ILD (kan opleves som diarré, sure opstød, mavesyre udbrud eller løs mave), køl ved at:

– spise sød, bitter og sammensnerpende mad. Læs mere om smagene her.

– tilføre kølende urter i maden eller som tilskud, som aloe vera, koriander, basilikum, mynte, persille

– lave rekreative aktiviteter hver dag, for eksempel motion uden konkurrence og at være i naturen

 

#7 FOR LIDT ILD (kan opleves som træg fordøjelse evt forstoppelse, luft i maven, følelsen af tyngde eller energitab efter spisning), stimuler ved at:

– indtage varm mad med varmende krydderier, som ingefær, cayenne, spidskommen, kardemomme, kanel

– sidde ned, når du spiser, og dufte og smage maden med din fulde opmærksomhed

– kun at spise når du har det godt, og når du føler sult

 

EXTRA BOOST TIL FORDØJELSEN

#8 Drik ingefær te inden måltiderne og/eller brug ingefær i maden. Download Agni-styrkende Ingefær eliksir her!

#9 Undgå at spise og drikke iskolde madvarer eller drikke under måltidet, da det slukker fordøjelsens ild

#10 Bevæg dig hver dag (motion, yoga, åndedrætsøvelser). Lad Maria guide dig her!

#11 Spis madvarer med mælkesyrebakterier, som youghurt, miso, kefir, eller tag et tilskud med det

#12 Sørg for at få den rette fedtsyre balance. For meget omega 6 i blodet i forhold til omega 3 (den ideelle fordeling er 3:1), er med til at sætte inflammation i gang i din krop. Hør mere på webinaret her!

 

SKAB RO TIL AT MÆRKE INDEFRA

#13 Skab pauser i dit liv til at integrere dine oplevelser og få ro på nervesystemet. Et roligt nervesystem giver en langt mere effektiv fordøjelse.

#14 Gå en lille tur efter maden

#15 Mediter 1-2 gange om dagen (ml. 5-20 min). Lad Maria guide dig her!

#16 Afrund dagen med en afspændingsøvelse og ved at give det, du føler taknemmelig for, opmærksomhed

 

*****

 

Bliv skarpere på DIN personlige kostplan gennem 1:1 forløb med Maria eller få opskriftsinspiration i mit online livsstils univers MER LIVSENERGI her!

 

Verden ER dig!

Kig dig omkring. Jo, gør det nu…

Alt hvad du ser, fornemmer, mærker, hører, smager og lugter er en del af dig. Verden, som du sanser den, ER dig!

Har du nogensinde lagt mærke til, at du opfatter ting anderledes end folk omkring dig? Har du oplevet at gå fra et møde med en anden person, for senere at finde ud af, at I har taget noget helt forskelligt med fra mødet? Har du tænkt over, at ti forskellige mennesker ville beskrive foreksempel et billede på ti forskellige måder?

En af de gamle vediske tekster fra Indien, udtrykker det således, “Du er ikke i verden, men verden er i dig”. Det vil med andre ord sige, du er ikke en lille løsrevet del af helheden, du ER helheden. Virkelig at erfare dette – og ikke blot forstå det med hovedet – er hvad livet handler om i følge ayurveda. Når vi bevidst favner ALT omkring os, som en del af os selv, så transformeres virkeligheden og vi erfarer, hvad alle spirituelle retninger taler om, ENHEDEN. At alt hænger sammen, at alt er ét.


Men hvad betyder det for dig?

Måske oplever du ikke umiddelbart dig selv, som et spirituelt væsen, hvis dybeste grund til at være her er, at opnå selv-erkendelse? Men jeg tror, du ligesom alle andre søger. Søger det der giver dig følelsen af at være hel, i balance, tilfreds med nuet, eller hvad end du vælger at kalde det. Jovist vi kan dække vores medfødte drive og ambition mod sandheden til med ydre, materielle mål, som job, sociale relationer, forbrug og underholdning, men vi ved også inderst inde, at de glæder ikke varer ved. At det – helt ærligt – er ligesom at tisse…. Og snart søger vi igen; ny kæreste, ny garderobe, større lejlighed eller mere i løn. Hvis du kan nikke genkendende til denne søgen, så tag med mig på en indre rejse mod helhed. En rejse som kan starte med den podcast, jeg vedlægger, hvor jeg forklarer mere om, hvordan vi kan blive bevidste skabere af den virkelighed, vi dybest set ønsker.

Hør for eksempel:

  • Hvorfor jeg synes det var fredeligt og trygt at gå rundt i gaderne i Mexico City og Delhi.
  • Hvorfor vi ikke har nogle ydre fjender
  • Hvordan vores største udfordringer og kvaler guider os på vores livsvej
  • Hvad “bevisthedens leg” er
  • Hvordan du kan inspireres til balance gennem ayurveda

 

Det er IKKE svært at leve den ayurvediske livsstil for det handler i virkeligheden om de mest fundamentale og simple ting, som vi alle mestrer, blot fordi vi er i live; åndedrættet, de kropslige sensationer, de simple bevægelser og den indre opmærksomhed. Lad mig gentage; alle kan leve ayurvedisk og der er intet hokus pokus over det.

Start lige her med en times gratis inspiration og bliv klogere på din verden, som viser sig omkring DIG lige nu:)

 

https://itunes.apple.com/dk/podcast/lyden-af-et-bedre-liv/id1153074194?mt=2&i=1000393937102 

(find afsnit #49)

 

Givet i kærlighed <3
Maria

DIN holistisk sunde sommer!

Kære dig!

 

Forhåbentlig står ferien for din dør…

Ferie er tid til at tage en pause og lade op, men selvfølgelig også en tid til at have det sjovt og få nye input. Langt de fleste mennesker har en meget skemasat hverdag, og derfor bliver ferien en tid til at improvisere, være spontan og opleve nyt, som hverdagen ikke efterlader tid til. Holistisk sommer handler om balance.

Balance mellem ro og aktivitet og mellem tilbagetrækning af sanserne og nye stimulerende input. Det handler også om bevidst at vælge det gode og nærende for os selv, uanset om det kommer til kost, bevægelse, relationer, aktiviteter eller andet.

 

Lad mig inspirere dig

I videoen herunder ønsker jeg at inspirere og guide dig til en holistisk sund sommer – hvor du BÅDE får mulighed for at geare ned og slappe af, men også at udfordre dig selv med nye kærlige input.

15 min af videoen er en guidet øvelse som bedst laves med ro omkring dig og med mobil på lydløs!

(mere…)

At turde det uperfekte – om at slippe kontrol

Den dosha – eller livsenergi – ayurveda kalder for Pitta har at gøre med vores evne til at tage styring og udøve kontrol. Den er en del af alle mennesker, men nogle er mere domineret af den end andre. Ligesom alle andre kvaliteter, så er kontrol fantastisk at udøve i nogle sammenhænge og ubrugelig – ja direkte skadelig – i andre.

 

 

Pittas ild

Hvis vi for eksempel ønsker at skabe et resultat eller få vores dybeste ønsker opfyldt, så skal vi uden tvivl bruge pittas ild til at handle og tage styring – en vis del af vejen.

For mennesker, der er særlig domineret af Pitta (læs mere om doshaerne og test dig selv her), vil det typisk være nemt at sætte mål, have intentioner og handle på dem. Det vil få dem langt, men på et tidspunkt kan det være nødvendigt at slippe kontrol og give tingene mulighed for at udvikle sig mere frit. Men hør hov hvorfor er det overhovedet nødvendigt at slippe kontrol en gang imellem?

 

Slip kontrol

Det er i den kontrolløse tilstand, vi kan være nytænkende og originale. Det er her, vi åbner vores perspektiv og horisonter til det nye, det vi endnu ikke kender eller har prøvet. Denne åbne og modtagelige tilstand er naturlig for mennesker med meget vata, men pitta-energien vil føle modstand på at slippe kontrol, da det vil betyde at sænke paraderne og afvæbne den indre kriger. Uden kontrol tillader vi verden at se os, som vi er. Når vi tager en – velfortjent – pause fra at dirigere og styre, så bliver det med andre ord enormt sårbart. For pludselig står vi der, som hele mennesker. Det vil sige, at de sider, vi ikke er så stolte af, også viser sig. Heraf temaet for denne blog – at turde det uperfekte.

Væk med dommen

For mig handler ayurvedisk livsstil rigtig meget om at erkende livet, som det er. At forstå at alt levende består af tre livsenergier og at ingen af dem, er bedre end andre fra et moralsk synspunkt. Ganske kort kan man sige, at vata står for bevægelse og idéer, pitta for transformation og handling og kapha for vedholdenhed og manifestation. De er alle uundværlige at trække på i forskellige situationer. Og fordi vi mennesker har en forskellig og særegen sammensætning af de tre, så har vi naturligt nogle personlighedstræk og kropslige tendenser, vi kan kalde styrker og nogle, vi kan kalde svagheder. Men i virkeligheden vil jeg rigtige gerne væk fra denne dom og disse modsætninger.

 

Ræk ud efter hjælp

Når vi tør se på os selv og dernæst på vores omgivelser uden denne dom, så har vi i ayurvedaen et uvurderligt redskab til accept af os selv og andre. Og mere end det, vi kan begynder at værdsætte, at vi er forskellige og dermed supplerer hinanden. For balance i et ayurvedisk perspektiv handler netop ikke om, at vi skal balancere alle tre doshaer i os selv, men snarere om, at vi lærer vores egen sammensætning at kende og holder os selv i balance – blandt andet ved at række ud efter hjælp, når vores naturlige evner ikke rækker.

Hvordan har du det med at række ud efter hjælp?

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Visionen og den indre ild

I dag er en stor dag for mig!

Jeg har tit brugt sloganet ”gå aldrig tilbage til en fuser” som en påmindelse om altid at bevæge mig frem i livet og ikke kigge tilbage. De sidste par år af mit liv har dog været præget af en del bevægelse tilbage. Jeg har fundet ud af, at nogle gange er der stor værdi i at søge tilbage til noget, som ikke er blevet afsluttet ordentligt for at få trukket den fulde næring og livsvisdom ud af det.

Det er sket for mig på alle planer – både i forhold til bolig, arbejde og relationer. Jeg har været tilbage i noget, der ”smagte” gammelt, men alligevel havde en fin ny læring med og som jeg nu føler, jeg ærligt og stolt kan sætte et punktum ved.

 

Selvstændig igen!

I dag starter jeg selvstændig virksomhed for anden gang i mit liv, og selvom jeg har gjort et stort nummer ud af, at virksomheden skulle hedde noget andet og have et andet fokus end sidst, så vil livet altså, at SKAT alligevel har valgt at give mig mit gamle CVR-nummer og sat det gamle navn på.

Jeg har været bange for at gå tilbage til noget, der ikke gik, som jeg drømte om. For at være ærlig, endte jeg med at skylde en del penge og endnu værre – være på sammenbruddets og ensomhedens rand. I den mellemliggende periode har jeg prøvet andre roller af, men jeg har fået bekræftet, at mit kald er at være kommunikator for en ny måde at tænke og forstå sundhed. Og helt ærligt jeg kan ikke finde ud af at være ansat. Jeg er skabt til at være selvstændig og leve mit dybeste kald.

 

Mit livs passion

Så min virksomhed er altså endnu noget jeg går tilbage til, men samtidig mærker jeg en friskhed og modenhed. For skal jeg sætte et ord på min proces, siden jeg lukkede min virksomhed for tre år siden, så er det modning. Jeg er ikke den samme, så selvfølgelig bliver alt anderledes. Samtidig er det uendelig smukt at erfare, at tanker, jeg gjorde mig, arbejde, jeg lavede, og mennesker, jeg udvekslede med dengang, er som fundamentet for mit videre virke.

Hele mit liv bygger på en vision, og hver en handling kommer fra den indre ild, som med disciplin og fasthed bringer mig imod forløsningen af mit livsværk. Første trin, som er på dansk og for et dansk publikum, kalder jeg ”Lev mere – Kæmp mindre”. Det er kort fortalt undervisning – gennem blog, kommende bog og online kurser – i, hvordan du gennem at slippe kamp og anstrengelse kan begynde at leve mere og den vej igennem opnå vedvarende sundhed.

Den større vision, som vil modnes og manifesteres over de kommende år, rammes godt ind af navnet, jeg har valgt til min virksomhed:

Nordic Academy of Ayurveda

 

Det er et navn, der kan rumme min vision, og som minder mig om aldrig at falde i søvn, men altid at lade min ild brænde.

Indenfor min passion, sundhedsvidenskaben Ayurveda, er ild-guden Agni symbolet for sundhed. Når din ild brænder stærkt, så fordøjer, udrenser og transformer du nemt, og heraf har du fundamentet for sundhed på alle planer – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og sjæleligt.

Følg også med på Facebook – jeg glæder mig til at dele ayurvedaens redskaber igennem tekst, audio og video med dig.

 

Givet i kærlighed <3
Maria  

Hvad er sundhed?   

Hvis vi går til vores læge eller ind på et sygehus, så har alle travlt med at beskæftige sig med, hvad sundhed ikke er. Ja, tænk blot på det hedder sygehus frem for helsehus eller ligende. Vi skal nu stille spørgsmålet; Hvad er sundhed?

 

Det er nemlig ikke helt uvæsentligt, at både vi selv og sundhedsvæsenet begynder at stille spørgsmålene; Hvorfor vil vi gerne være raske? Og hvad vil det egentlig sige? Ofte stirrer vi os blinde på vores sundhedsmæssige udfordringer og gør dem til hele vores verden. Hvordan kan vi så forvente at kunne ændre noget som helst?

Som Dalai Lama engang skulle have spurgt nogle vestlige forskere om, “hvorfor har i så travlt med at undersøge stress, i stedet for at undersøge lykke?”

Inden du læser videre, vil jeg derfor bede dig stille dig selv følgende spørgsmål og bruge lidt tid på at svare på dem – enten inde i dig selv eller ved at skrive svarene ned.

 

HVAD ER SUNDHED FOR MIG?

HVORDAN KUNNE JEG VIRKELIG GODT TÆNKE MIG AT HAVE DET I OG MED MIN KROP, MIT SIND OG FØLELSESLIV?

Din tilstand lige nu

Hvis nogle af svarene omhandler noget, du gerne vil reducere eller undgå, så spørg dig selv, hvad ønsker jeg i stedet for? Altså i stedet for at sige; Jeg ønsker at være mindre stresset, så sig måske; Jeg ønsker at være glad og nærværende i mit liv.

De svar, du har fået på spørgsmålene, er din rettesnor i dit liv lige nu. Det er din fornemmeste opgave at finde ud af, hvordan du imødekommer dine ønsker vedrørende din sundhed.

 

Ifølge ayurveda bygger sundhed på følgende komponenter, som du kan bruge som inspiration

 

  • Stærk fordøjelse
  • Regelmæssig og ubesværet afføring
  • Regelmæssig og ubesværet menstruation
  • Dyb og uforstyrret søvn
  • Regelmæssigt energiniveau
  • Sunde relationer
  • Følelsesmæssig balance
  • Indre ro
  • Følelse af livsformål og -glæde

 

Vend opmærksomheden indad

I vores iver efter at følge med tempoet i vores kultur er det min erfaring, at vi ofte går på kompromis med vores sundhed. Vi opdager måske godt de tidlige tegn på en krop, der skranter, men overlevelsesinstinktet tager over og nogle mennesker lever mange år med skavanker, der bliver værre og værre.

Din krop er intelligent. Hvis du overhører den, vil den tale tydeligere og tydeligere, indtil du ikke kan undgå at tage dig af problemstillingen. Nogle mennesker skal desværre helt ud og have en svær diagnose, før de vender opmærksomheden indad.

 

Forvent og giv dig selv det bedste

På sundhedens vej er der en fin balance i mellem hele tiden at holde målet for øje – hvilket er dine svar på, hvad sundhed er for dig – men også være årvågen for, hvis knap så positive tegn skulle dukke op. At leve med en dybfølt forventning om sundhed i stedet for hele tiden at frygte det værste, men selvfølgelig handle, når kroppen har brug for det.

Du bekræfter din fødselsret til fuldkommen sundhed ved dagligt at gøre noget for dig selv, der helt igennem føles sundt for dig. At det føles sundt for dig er en vigtig nøgle. Det handler ikke om, hvad andre siger er sundt – det handler om, at du mærker, hvad der er godt for din krop.

For mig er dette en morgenpraksis med meditation, for andre måske gåture i naturen, en bestemt type diæt eller tid med gode venner dagligt. Når du starter denne proces, så starter du en god cirkel. Gode vaner avler gode vaner. Pludselig får du lyst til at inddrage andre vaner, blot fordi det føles godt og det er her vedvarende sundhed bliver en realitet. Det er her, vi ærligt kan sætte kryds ud for hvert et punkt på ayurvedaens sundheds tjekliste.

Hvad er sundhed for dig? Og hvilke gode vaner har du skabt for dig selv?

Givet i kærlighed
Maria <3

Opgøret med one size fits all

Så er det godt nyt for alle rebeller!

 

Der findes faktisk en sundhedstradition, som hylder individualitet og gør op med ideen, one size fits all. Ayurveda, som betyder Livets Videnskab, gør op med universelle paradigmer om ”sundt” og ”usundt”. Hermed bekræfter videnskaben, det du måske kan mærke intuitivt, at vejen til sundhed ikke er den samme for dig, som for din veninde eller mand. Selvom vi sommetider ihærdigt forsøger at ligne og blive som andre, må vi igen og igen sande, at der kun er én af os hver, og at balance og harmoni ser forskelligt ud i alle mennesker.

 

Dagligdagens indre kamp

Jeg undres tit over, hvorfor vi alligevel lapper damebladene i os – og sidder og nikker, når den ene efter den anden artikel om sundhed og ny forskning bliver offentliggjort? En uge fortæller et paradigme måske, at det er usundt at drikke kaffe, og senere fortæller et andet, at det er sundt. Vi bliver kastet rundt i manegen med alt det “nye” sunde, vi skal gøre. Hvorfor tager vi de skiftende vinde til os, når vi måske ikke har lyst, eller det ikke føles rigtigt? Jeg tror mange af os er druknet i dagligdagens gøren og iver efter præstation – som jeg tillader mig at kalde kamp. Og i kampens hede har vi måske mistet tilliden til os selv eller er faret vild, og vi ender med at lytte til andre.

Da jeg først blev involveret i helseverdenen gennem yoga, så tog jeg idéerne om alt det, som ikke ansås for “sundt” til mig. Jeg udviklede mig alene ved tankens kraft nærmest til multiallergiker. Jeg fik kløe i øjnene bare at af kigge på brød og var sikker på, at jeg ikke kunne tåle mælk og sukker. Jeg har med tiden fundet ud af, at jeg kan slippe disse fikse ideer og leve et mere balanceret liv på alle planer, når jeg lytter til mig selv.

 

Når vi mister fodfæstet

Vores børn ved fuldstændig, hvad de har lyst til at spise, lege og gøre. Det er først, når vi begynder at lytte til noget uden for os selv – reklamerne på TV, velmenende forældre eller den smarte dreng i børnehaven, at det begynder at gå galt.

Det er først, når vi får at vide, at det er for naivt, dumdristigt eller risikabelt at gå efter vores drømme og tro, vi er noget særligt, at vi for alvor mister vores fodfæste og forbindelsen til, hvem vi er.

Ayurveda fortæller os, at alt levende består af en særlig kombination af tre livsenergier, de såkaldte doshaer; vata, pitta og kapha. Du behøver bestemt ikke kendskab til denne teori for at leve et liv i balance. Du kan dog få større klarhed omkring din særlige kombination af disse energier og dermed støtte tilbage til balance ved at tage en doshatest eller få lavet en pulsdiagnose, men dybest set vil det ikke være ny viden for dig. Du er kaptajn i dit eget liv og den eneste, der præcis kan mærke din vej.

 

Rejsen hjem igen

Ayurvedaen er desuden en dybere og mere kompleks visdom end blot ”tre typers personlighedstest”. Det handler om at få en forståelse for, hvordan energierne udtrykker sig i naturen i og omkring dig. Denne forståelse bliver en slags kort eller GPS, du kan navigere efter og som kan lede dig tilbage på sporet til dig. Af den vej kan du igen finde tilbage til et liv, der på alle måder afspejler den person, du er, og hvor du mestrer din sundhed.

Ifølge ayurveda er der ikke en rigtig eller forkert måde at leve på – der er en for os hver. Når du lærer principperne at kende og begynder at eksperimentere med dem, vækker du dine egne sanser. Du vil hermed begynder at leve, agere og indtage, som dit indre fortæller dig, frem for hvad den nyeste trend dikterer.

Jeg vedlægger en guidet mp3 øvelse. Jeg kalder den, JEG ER, og den kan forhåbentlig støtte dig på din rejse hjem.

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

 

* Tak til www.kristianthorsager.com for skøn musik