søvn Arkiv - Nordic Ayurveda | Nordic Ayurveda

Forårstips i karantæne-tid

Grib chancen for at få dit livs balance netop nu!

Uanset om du er i social isolation eller kommer ud i forbindelse med dit arbejde eller andet, så vil jeg gerne støtte dig til dit livs balance. Herunder følger 6 Ayurvediske tips til mere livsenergi og sundhed i en tid, hvor verden er i sundhedsmæssig krise, men vi samtidig har et sprudlende forår udenfor døren.

 

# 1 Kom op til normal tid

Uanset om du har program, så kom op til “normal tid” og hav minimum 1/2-1 time til dig selv hver morgen. Når du står op før andre – gerne til ayurvedisk tid kl. 6 – så er du et skridt foran hele dagen, og bevæger dig med naturens energi og ikke imod.

Start gerne med en meditation (lad mig guide dig nedenfor), at mærke taknemmelighed og sætte dagens intention – din indre GPS.

 

# 2 Bevæg kroppen og brug naturen

Kom ud i foråret og tag naturens farver, lyde og dufte til dig. Balance gennem sanserne er en vigtig del af den ayurevdiske livsstil og naturen er vores største kilde til energi. Bevæg dig efter dit temperament: Gå, løb eller cykel derudaf…

 

# 3 Forårsrengøring i dit hjem

Ryd op, smid ud, og gør rent i krogene. Hver gang du tager nyt ind, så smid gammelt ud, sådan sikrer du flow af energi i dit hjem, som påvirker dit energiniveau i det daglige.

 

# 4 Sorter dine billeder

Gå igennem dine billeder på din telefon eller computer. Sorter og kategoriser, så du nemt kan komme til dine gode billeder. Brug evt ansigtsgenkendelse, og nyd en serie med dine elskede (som du måske ikke ser så meget pt).

 

# 5 Bliv inspireret online

Få inspiration, lær noget nyt, dygtiggør dig eller optimer din sundhed. Meld dig ind i et online forum, som giver dig en positiv fællesskabsfølelse, og beriger dit liv. På den måde kommer du ud af denne verdenskrise klogere og mere inspireret.

Jeg kan for eksempel støtte dig her:

Fundamentet for Sundhed: Tag med på det Ayurvediske grundforløb, hvor du bliver introduceret til Ayurvedas redskaber skridt for skridt igennem 6 online moduler.

MER LIVSENERGI universet: Ayurvedisk medlemsunivers med guidede øvelser, opskrifter og tips, der dagligt kan inspirere dig.

 

# 6 Taknemmelighed før søvn

Slut dagen af med 3 ting, du er taknemmelig for lige nu. Dette støtter dig en til god nattesøvn, og påvirker den tilstand, du vågner op i dagen efter. Selv hvis vi ikke er ramt af Corona-virus, så er de fleste af os ramt mentalt og følelsesmæssigt af denne krise.

Når du starter og slutter dagen med en meditativ praksis og taknemmelighed, så støtter du dig selv til mental og følelsesmæssig balance i en svær tid.

 

Givet i kærlighed <3
Maria

Slip kampen og sov godt

Der er mange situationer i livet, hvor det at have stor viljestyrke og stamina er fantastisk. Men der er faktisk også rigtig mange situationer, som vi mennesker ikke kan få succes med igennem vilje og kamp. Når det kommer til at kroppens funktioner, som for eksempel fordøjelse & toiletbesøg, orgasme, hjerterytme og søvn, så handler det snarere om at slippe og hengive sig end om at kæmpe hårdere og prøve mere.

Ayurveda fortæller os, at søvnen er en af grundstenene til vores gode helbred og livsenergi. Og manglende god søvn er et symptom på ubalance – oftest vata-ubalance. Sagt med andre ord, at dit nervesystem er stresset.

At kunne falde i søvn og sove harmonisk hele natten handler om at kunne slippe dagen og hengive sig. I virkeligheden hengiver vi os til natten og det ukendte. Vi ved ikke, hvad vi møder i søvnen og drømmene, og vi er forsvarsløse, som vi ligger der og “driver den af”. Faktisk foretager vi et stort kontrol-slip, når vi dykker ind i søvnen. Og det hjælper ikke at prøve at kontrollere os selv derind gennem medicin eller tænkte teknikker.

Slip dagen og sov godt

Rigtig mange mennesker lider desværre af søvnforstyrrelser af den ene eller anden art. Måske kender du til enten at have svært ved at falde i søvn, eller let at blive forstyrret i din søvn i løbet af natten?

En god måde at forberede sig på søvnen er at lave afslappende, glædesfyldte aktiviteter om aftenen. Hvis du vil se TV eller læse, så vælg noget, der ikke er voldeligt eller voldsomt. Derudover vil det være nemmest at falde i søvn omkring  kl 22, hvor søvn hormonet melatonin er højest. Endelig så brug en stund i sengen på at afslutte og sige tak for dagen, der er gået, inden du lukker øjnene og forbereder dig på at slippe, indtil den nye dag gryer.

Jeg vil gerne støtte dig til bedre søvn. Derfor vedlægger jeg en øvelse, der vil guide dig til at få ro på tankerne, mentalt at afslutte dagen, så du kan hengive dig til søvnen.

Godnat og sov godt!

Givet i kærlighed <3

Maria