For rigtig mange er efteråret en tid, hvor de bliver overmandet af træthed og melankoli. Det er også her, vi begynder at snøfte og hoste igen, og flere kan mærke, at de trækkes ind i en følelsesmæssig ustabil periode. Det hænger sammen med at efteråret også er et farvel til sommeren og en årstid der er forbundet til Vata – den dosha som er mest omskiftelig, kølig og ustabil. Heldigvis er der forskellige ting, du kan gøre for at holde den i balance.
Når sommeren nærmer sig sin afslutning og efteråret kommer snigende, så betyder det, at vi går fra den varme og stabile sæson til en mere kølig og ustabil sæson. Selvom vi stadig kan have lune dage langt hen i oktober, så er vejret mere uforudsigeligt og temperaturene svingende. Når vi ikke lige sidder i solen, så mærker vi tydeligt forandringen i vinden, den er køligere og luften er tør og klar i modsætningen til den flimrende sommervarme, hvor det er lunt selv i skyggen.
Vata er en dosha, som bl.a. er forbundet med ustabile og svingende energier. Vata er også kold og det er da også en tid med med kulde og blæst, vi går i møde med efterårets kommen. Årstidernes cyklus præger os alle, og er en del af naturens cyklus. De mennesker, der overvejende er Vata-domineret, vil være de første, der mærker forandringerne. Mens andre stadig synes det føles sommerligt og varmt, så mærker de med en overvægt af Vata energi tydeligt, at det er blevet koldere og er de første til at skifte sandaler ud med lukkede sko og finde uldtrøjerne frem. Efterhånden kommer vi så langt ind i Vata perioden og efteråret, at vi alle mærker forandringen.
Når efteråret kommer og vi går ind i Vata perioden, så oplever mange af os et naturligt behov for at trække os lidt tilbage efter en udadvendt og social sommerperiode med Pitta energi.
Når dagene bliver koldere og kortere kan du måske mærke, at du begynder at glæde dig til at sidde inden døre med en kop te og et tæppe, læse en god bog og tænde et stearinlys. Det er helt naturligt og giv det endelig plads.
For nogen kan efteråret være ganske voldsomt rent følelsesmæssigt, fordi det er en tid, hvor vi tager afsked med sommeren og afsked er ofte forbundet med sorg. Det psykiske tema for perioden kredser således også om temaet med at give slip. Vi siger farvel til sommeren og de lyse aftener og nætter, bladene falder af træerne, solen bliver en sjælden gæst og dagene kortere. Det kan føles vemodigt, men det er kun sundt at gå med melankolien og give den plads. Efterårets tema, der cirkler om afsked påvirker også dit fysiske system.
Efteråret er en overgangs periode og den er ligesom foråret et rigtig godt tidspunkt for at rense ud, give slip og komme af med de affaldsstofferne, der har lagret sig i dit system.
Affaldsstoffer er ikke kun noget, der ophobes gennem den mad du spiser. Det kan også være travlhed og et højt aktivitetsniveau i en periode, som kan fører til, at ophobede affaldsstoffer fra en periode med mental overforbrænding.
Der er nogle helt enkle ting, du kan stille skarpt på og som kan hjælpe din Vata med at komme i balance
Søvn – Sørg for at komme i seng i god tid, helst allerede kl. 22, så du får en god lang nattesøvn. Det giver dit system mulighed for at rense sig selv og skille sig af med de affaldsstoffer, der har ophobet sig igennem dagen.
Gode rutiner – Regelmæssighed og rutiner er godt for balancen. Vata er ustabilitet og omskiftelighed, så derfor at det godt med lidt kontravægt i form af nogle faste rutiner. Det giver ro. Det behøver ikke at være mange eller kompliceret. Det kan være små faste ritualer, som fx kogt vand med citron om morgenen eller tungeskrab. Det kan også være daglig meditation eller yoga øvelser. Hvad der nu passer ind i din dagligdag. Det skal ikke være i mængder som stresser dig, men noget der virker naturligt for dig.
Varme – Vata er kølig, så det er nu, du skal være opmærksom på, at du ikke bliver kold, fx når solens varme stråler forsvinder bag en sky og den kolde luft slår igennem. Måske det er tid til at finde sokker og de strikkede trøjer frem igen og skifte isterninger ud med dampende varm te
Kost – Der må meget gerne skrues op for de varme retter og krydderier. Måske du helt af dig selv for lyst til at skifte den friske frugt om morgenen ud med en skål lun og nærende varm grød, og erstatte salaten med en varm suppe.
Efteråret udrensning er meget mild og skånsom. Det handler om, at få kroppen ned i gear og give sanserne plads til at trække sig lidt tilbage efter en Pitta periode med mange indtryk og et højt energiniveau.
Her får du nogle simple guidelines til en mild efterårs detox. Hvis du gerne vil guides undervejs, komme mere i dybden med din udrensning eller fx følges med nogle andre, så du får støtte, gode råd, tips og idéer undervejs, så får du nu med vores Ayurveda grundforløb, Fundamentet for sundhed, et gratis detox modul. Vi skyder det i gang med et LIVE webinar d. 22/9. Her starter vi med en mere dybdegående introduktion til den milde efterårsdetox af en uges varighed. Hvis ikke den uge lige passer dig, så kan du også sagtens hoppe på og downloade modulet, når det passer dig, men lige præcis på denne tid af året, er det et godt og naturligt tidspunkt, hvor du får optimalt ud af din udrensning.
Læs mere om Fundamentet for sundhed og få gratis detox modul her!
De første fire dage, fx mandag til torsdag
Du begynder med at trappe ned og tager alt det ud af kosten, som stresser dit system. Dvs. kød, mejeriprodukter, sukker, alkohol, kaffe, stimuli – al præfabrikeret kost og kunstige stimuli. Det handler om at få mest muligt af de naturlige og rene fødevarer. Gerne økologisk og vegetarisk, hele korn, skru op for de varme krydderier, urter og te. Du skal tænke i varme og lune retter, sammenkogte retter, dampede grøntsager m.v.
De tre sidste dage, fx fredag, lørdag, søndag
Den sidste del af udrensningen består af en monodiæt. Det betyder, at du holder dig til et begrænset omfang af ingredienser. På den måde skal dit system forholde sig til meget lidt og det giver plads til at udrense.
Vi anbefaler at du spiser den Ayurvediske ret kitchari tre gange om dagen, alle tre dage. Dvs. i alt ni måltider. Kitchari, kan varieres i valg af grøntsager og krydderier, men forsøg at begrænse det mest muligt, så dit systemet kan finde ro. Ayurveda anbefaler også det særlige fedtstof ghee, når du skal udrense. Det er nemlig vigtigt, at du ikke mangler fedtstof, når kroppen skal af med sine affaldsstoffer. Dels er Vata tør og skal balanceres med olie, dels gør fedtstoffet det nemmere for din krop at skille sig af med affaldsstofferne og hjælper tarmene med at slippe.
Læs mere om, hvorfor og hvordan du udrenser her!
Når din detox er slut og du skal tilbage til normal kost, så prøv at start i det små med at introducere de ting, du har taget ud. Du vil opleve, at du har meget nemmere ved at mærke, hvad der godt for din krop, og hvad du måske skal tage helt ud fremadrettet. Måske har du slet ikke lyst til kød, sukker, alkohol og kaffe eller måske i mere afmålte mængder. Der sker nemlig det, at udrensningen er med til at øge din bevidsthed og det er netop her, hvor du finder vejen til et sundt liv i balance og det som Ayurveda handler om – øget bevidsthed og indsigt.
Det er lige nu, vi skal passe godt på os selv! I overgangen fra sommer til efterår bliver mange desværre syge, fordi de glemmer eller har for travlt til at sadle om…
Vi hænger sammen med naturen, det er grundtanken i Ayurveda, når temperatur, luftfugtighed, vind og sollys skifter, så skifter vi også og har helt nye behov. Det mærker vi intuitivt, men måske har du haft for travlt til at stoppe op og mærke efter?
Vi har også mange vaner i vores kultur, der ikke nødvendigvis støtter det, vi har brug for i efteråret. Det er nu tid til at sige nej tak til isterninger i drikkevarer, kolde salater og isdessert. Nu vi har brug for at nære os selv ekstra meget med varm påklædning, flere restituerende pauser, søvn fra kl. 22 om aftenen og lækker varm mad og drikke.
Det behøver ikke at være svært. Når jeg skal lave en hurtig frokost eller aftensmad, så har jeg to grundopskrifter, jeg varierer over, hvori jeg kan putte, hvad jeg har af grøntsager, krydderier og vegetabilske proteiner. Og nej, jeg er ikke vegetar, men har skåret kødet ned, så jeg kun spiser fisk og kylling og typisk kun, når jeg spiser med andre, der laver eller ønsker dette (eller når min krop kalder på det for eksempel under menstruation). I Ayurveda er det ikke et spørgsmål om forbud. Vi er forskellige, nogle trives med lidt kød til at stabilisere organismen andre har bedst af 100% vegetarisk kost.
Disse opskrifter er for alle, og du kan improvisere i det uendelige! Jeg sætter med vilje ikke måleforhold på, da jeg ikke selv går op i det. Jeg laver mad intuitivt og vil inspirere dig til at gøre det samme 🙂 Det kan ikke gå galt med disse simple opskrifter.
Røde linser og lidt olie er det eneste must for at lave denne ret. Det er godt at have for eksempel løg/porrer, gulerødder, blomkål, søde kartofler, fennikel, flåede tomater, kokosmælk og krydderier som karry, gurkemeje og ingefær.
1: Svits krydderier og løg/porrer i lidt oliven- eller kokosolie.
2: Tilsæt linserne og rør rundt – ca 1 dl pr person
3: Tilsæt grøntsager, der skal koge længe som fx rodfrugter
4. Hæld vand, bouillon, og evt flåede tomater på, lad simre i 10 min
5. Tilsæt grøntsager som bare lige skal have et par minutter, så de stadig har bid fx blomkål eller broccoli, og evt kokosmælk. Kog max 5 minutter, smag til med krydderier og evt juster så suppen er tykkere/tyndere, som du kan lide det.
6: Pynt evt med koriander, persille, græskarkerner eller andet, du lige har ved hånden. (behøves ikke)
Quinoa og olivenolie er de eneste musts for denne ret. Det er godt at have for eksempel ruccola/babyspinat, squash/aubergine, peberfrugt, cherrytomat, svampe, samt proteiner som tofu/edamame/kikærter.
1: Kog quinoa efter anvisning – ca 1 dl pr person
2: Tænd ovnen og skær alle grøntsager undtagen salat ud i mindre stykker, vend dem og proteinerne i olie og de lækre krydderier, du kan lide. Jeg kan godt finde på at bruge garam masala eller karry her. Bag grøntsagerne og proteiner i ovnen 5-10 min.
3: Bland quinoa og grøntsager sammen med de friske grøntsager, du evt har som salat/spinat.
Ovenfor er lidt billeder fra sidste gang, jeg lavede quinoasalaten. Der brugte jeg foruden quinoa: En gul squash, rød peberfrugt, ruccola, tofu og Vata blandingskrydderi. Nemt ik?
Kom til efterårets og vinterens gudedrik over dem alle Golden milk her!
Er du interesseret i at dykke endnu dybere ned i Ayurveda og Ayurvedisk mad, så tag med på online grundkursus, Fundamentet for Sundhed, her!
God fornøjelse!
Lad os indse det en gang for alle. Vi lever i en Vata-kultur og et Vata-klima. Så meget endda, at det kan være svært at mærke os selv og vores egen natur under denne subtile, bevægelige og kaotiske energi…
Måske tænker du, hvad betyder det? I traditionel ayurvedisk tankegang, skifter doshaernes dominans med årstiderne. Og vi gør derfor klogt i at leve efter årstiderne og blandt andet skifte vores kost og daglige rutiner over året. I Danmark kan årstiderne dog nærmest flukturerer på et døgn. Det er ikke ualmindeligt med blæst og regnvejr om formiddagen, der pludselig bliver til en fugtig, varm solskinsdag. Og så måske lidt mere regn og en regnbue om aftenen. Lige til at blive lidt blæst og meget ustabil af.
At spise regelmæssigt er et oplagt ayurvedisk tip til at skabe grounding og balance. Og at starte dagen med et nærende måltid er måske det vigtigste. Jeg siger tit, at det faktisk er frokosten, der er det vigtigste måltid i ayurvedisk optik. Hvilket er rigtigt set over den bredere kam. Når det kommer til at forebygge Vata-balance, så er det dog morgenmåltidet, som får os godt i gang med en harmonisk dag.
Jo større grad af Vata-ubalance (vi kunne kalde det stress), du finder dig selv i, jo større sandsynlighed for at du glemmer eller ikke (føler du) har tid til at spise morgenmad. ACHTUNG BABY!! Det er her, du skal slå bremserne i!! Spis, spis, spis. Sid på din numse og spis mindst tre måltider om dagen, og start inden du går ud af døren om morgen.
Jeg ved efterhånden, at hvis jeg vil have en produktiv dag i følelsesmæssig balance, så har jeg brug for mellem 1 1/2 – 2 timer om morgen, inden jeg skal ud af døren. Jeg bruger 45 min på yoga og meditation (lad mig guide dig i yoga her), og så bruger jeg 20-30 min på at lave og spise morgenmad med min familie. Jeg spiser altid noget, der ligger tungt og godt i maven. Hvad det præcis er skifter med klimaet. Er det varmt elsker jeg A38 med en sund mysli, nødder, kanel, og bær. Er det koldt og har jeg en særlig krævende dag foran mig, ender det ofte med røræg med grøntsager, ristet rugbrød og humus eller pesto. Lige nu er nedenstående min nummer 1 i det omskiftelige vejr, vi oplever disse dage.
Jeg får med denne havre- & chiagrød både noget varmt, men også masser af proteiner og gode fedtstoffer, samt alle seks smage, som man ikke får i traditionel havregrød. Hvis du bare husker at sætte chiafrø i blød dagen før (lav dobbelt op, så har du til to dage), så er det faktisk en rigtig hurtig ret om morgenen!
Denne grød kan spises af alle typerne, eneste undtagelse er, hvis du er udpræget Kapha og ikke føler sult før til frokost, så kan du springe over.