Udvidet ayurveda-type test | Nordic Ayurveda

 

 

Udvidet ayurveda-type test

Uncategorized @da

 


“The goal of life is to make your heartbeat match the beat of the universe,

to match your nature with Nature” (Joseph Campbell)

 

 

Kære dejlige menneske,

 

Jeg glæder mig til vores session!

At tage de ayurvediske briller på betyder, at se os selv og verden omkring os ud fra de fem elementer, som skaber vores fysiske eksistens, jord, vand, ild, luft og æter.

Intet i den fysiske verden består uden de fem elementer – ligesom intet består uden de tre doshaer, som formuleret af sundhedsvidenskaben ayurveda for flere tusinde år siden.

Doshaerne, som jeg kalder livsenergier, hedder vata, pitta og kapha. Vi indeholder dem alle, men vil have vores helt særlige dosis af hver. Den er os givet ved fødslen og målet med at have de ayurvediske briller på er, dels at balancere vores egen konstitution (særlige kombination af de tre livsenergier), og dels at forstå, at vi bevidst kan trække på alle de tre livsenergier, når vi har brug for det…

Jeg vil bede dig om, at finde din egen særlige konstitution ved at svare på nedenstående spørgmål inden vores 1:1 session:)

Hvis du har brug for hjælp til at udfylde testen, så se videoen nederst.

 

AYURVEDA- TYPE TEST

* Svar på skalaen 0-6 på alle spørgsmål (brug et stykke papir ved siden af)

* 0 betyder passer IKKE på mig. 3 betyder passer delvist på mig. 6 betyder passer altid på mig. Du kan bruge hele skalaen fra 0-6.

* Regn pointene sammen i hver kategori (vata krop er én kategori, vata subtil en anden etc.) og hav dit lille pointark ved hånden, når vi snakkes ved:)

 

Vata fysisk:

  1. Jeg er spinkel af bygning og har svært ved at tage på
  2. Jeg er enten meget høj eller meget lav
  3. Min hud er tit meget tør, især om vinteren
  4. Jeg bliver nemt brun i solen
  5. Mit hår er tyndt og tørt
  6. Mine øjne er små og flakkende
  7. Mine tænder er uregelmæssige
  8. Mine led er stive og knækker let
  9. Jeg har ofte kolde fødder og hænder
  10. Jeg har let ved at få forstoppelse og luft i maven
  11. Jeg tåler ikke koldt vejr, så godt som andre
  12. Jeg taler hurtigt – mine venner synes, jeg er snaksaglig
  13. Jeg har tit svært ved at falde i søvn og/eller sove en hel nat uforstyrret
  14. Når jeg er overladt til mig selv er mine spise- og sovevaner tit uregelmæssige
  15. Jeg bevæger mig hurtigt, men bliver hurtigt træt – energi kommer i bølger

 

Vata subtil:

  1. Jeg lærer hurtigt, men glemmer også hurtigt
  2. Jeg er tidsoptimist – tror jeg kan nå det hele på den halve tid
  3. Jeg er livlig og begejstret af natur
  4. Jeg har tit svært ved at beslutte mig
  5. Jeg elsker alt der er nyt og får mange kreative ideer
  6. Under stress bliver jeg nervøs eller ængstelig
  7. Mit humør er svingende – jeg er temmelig stemningsbetonet
  8. Mit sind er meget aktivt, af og til rastløst, men meget fantasifuldt
  9. Jeg er ikke modstandsdygtig overfor stress, da jeg nemt overvældes
  10. Jeg er let bevægelig og bliver let bragt ud af fatning følelsesmæssigt
  11. Jeg har det bedst, når jeg er i et miljø, hvor jeg får lov til at være innovativ og nytænkend
  12. Min entusiasme smitter nemt andre, jeg er tit forsamlingens midtpunkt
  13. Jeg har det bedst, når jeg har mulighed for at at være legende i min hverda
  14. Jeg bevæger mig nemt i den digitale verden, men kan nemt blive stresset, fordi jeg nødigt vil gå glip af noget.

 

Pitta fysisk:

  1. Jeg er medium bygget
  2. Jeg har nemt ved at tabe mig og ved at tage lidt ekstra på, hvis jeg ønsker det
  3. Min hud er lys eller rødlig, olieret og sart
  4. Jeg tåler dårligt solen og bliver nemt solskoldet
  5. Jeg sveder meget og har ofte en lidt syrlig lugt
  6. Jeg har et intenst blik og det hvide i mine øjne er ofte gulligt eller blodsprængt
  7. En eller flere af følgende beskrivelser passer på mit hår;  tidligt gråt, skaldet, eller rødt. Tyndt, fint glat hår (lettere olieret).
  8. Tænderne er moderate, tendens til blødende tandkød
  9. Mine led er løse og fleksible
  10. Jeg har stor appetit og bliver utilpas, hvis jeg springer et måltid over eller det er forsinket
  11. Min fordøjelse er stærk og afføring regelmæssig. Har oftere løs mave end forstoppelse.
  12. Jeg er glad for iskolde drikke og kold mad
  13. Jeg kan bedre lide kølige end varme omgivelser
  14. Jeg sover stabilt og er for det meste tilfreds med under 8 timers søvn
  15. Jeg er yderst præcis og ordentlig i mine aktiviteter

 

Pitta subtil:

  1. Jeg er viljestærk og noget dominerende
  2. Skønt jeg ikke altid viser det, så har jeg nemt ved at blive irriteret eller vred
  3. Mange mennesker synes jeg er stædig
  4. Jeg er perfektionist omkring småting
  5. Jeg bliver nemt utålmodig
  6. Jeg har det ikke godt med uoverensstemmelser og konflikter
  7. Jeg elsker udfordringer og når der er noget, jeg vil have, er jeg meget beslutsom i mine bestræbelser for at få det
  8. Jeg er temmelig kritisk – både overfor mig selv og andre
  9. Jeg har et skarpt, målbevidst og fokuseret sind
  10. Mange synes jeg er modig
  11. Jeg er visionær og tager naturligt ledelse i en gruppe
  12. Jeg er en naturlig kommunikator og lærer
  13. Jeg har det godt, når jeg befinder mig i naturen og smukke omgivelser
  14. Jeg kan eksekvere en plan og lukke en handel

 

Kapha fysisk:

  1. Jeg er kraftig og/eller stor af bygning
  2. Jeg er tung, tager nemt på og har svært ved at tabe mig
  3. Min hud er tyk, blød og fugtig
  4. Jeg bliver let solskoldet først på sommeren, men kan derefter nemt blive brun
  5. Jeg har masser af tykt og olieret hår
  6. Mine tænder er store og velformede
  7. Mine øjne er store og behagelige
  8. Mine led er store og faste
  9. Jeg har en moderat appetit hele tiden, men kan sagtens springe et måltid over
  10. Min fordøjelse er træg og langsom. Jeg føler mig noget tung, når jeg har spist.
  11. Jeg har tendens til slimophobning, astma og bihuleproblemer
  12. Jeg er nødt til at sove mindst 8 timer, sover tungt og gerne længe om morgenen.
  13. Jeg tåler dårligt koldt, fugtigt vejr
  14. Jeg er fysisk udholdende og mit energiniveau er stabilt
  15. Jeg spiser langsomt og er langsom og grundig i alle mine handlinger

 

Kapha subtil:

  1. Jeg lærer ikke så hurtigt som andre, men har en god hukommelse
  2. Jeg gør normalt alting langsomt og afslappet
  3. Jeg hidser mig sjældent op
  4. Jeg kan godt lide rutine og at blive i min komfort-zone
  5. Følgende ord passer godt til mig: ligevægtig, varm, kærlig og hengivende
  6. Under stress og/eller konflikt, så er min reaktion at trække mig og blive indadvendt
  7. Mine venner synes jeg er loyal og ved de altid kan komme til mig
  8. Hvis jeg ikke er opmærksom på det, så kan jeg godt være lidt doven
  9. Jeg er samler og nostalgiker – kan have svært ved at give slip på mennesker og ting
  10. Jeg er god til skabe systemer og strukturer på jobbet og i livet generelt
  11. Jeg er mest glad, når jeg gør andre glade
  12. Jeg prioriterer familie og familiære aktiviteter meget højt
  13. Jeg lever i høj grad af accept af livet, som det er, og er generelt ret tilfreds
  14. Min rummelighed og mit kærlige nærvær drager andre mennesker imod mig